Mystisk hærværk plager Kalvebod Fælled

Fem gange på blot et år er naturområder på Kalvebod Fælled plaget af hærværk.

Kalvebod Fælled er et yndet yngleområde for blandt andet vadefugle, og for at give fuglene optimale yngleområder holdes dele af engene oversvømmet.

Men det er øjensynligt ikke alle, der bryder sig om at få våde fødder. Flere gange er dæmningerne, der holder engene oversvømmet, blevet gravet op, og de vandrør, der holder engene våde, er vendt om, så vandet i stedet løber væk fra engene. 

Den form for hærværk har voldsomme konsekvenser for fuglene i området, forklarer Naturstyrelsen. De nyudklækkede fugleunger kan nemlig ikke finde føde i mudderet, hvis det tørrer ud, og så dør de af sult.

Naturstyrelsen tør ikke gætte på, hvem der kan stå bag den bizarre form for hærværk mod fuglenes ynglesteder, men hvis det bliver opdaget, vil de politianmelde vedkommende og rejse et erstatsningskrav. 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik