Mystisk fugledød i Damhussøen: Ingen tegn på frygtet sygdom

Mystikken om de døde fugle, som blevet fundet rundt omkring og i Damhussøen er ikke blevet mindre mystisk.

I sidste uge kunne flere bekymrede borgere konstatere, at der lå døde ænder i og omkring Damhussøen i København.

Fødevarestyrelsen tog derfor ud for at indsamle døde fugle til undersøgelse. 

quote Man må meget gerne fortsætte med at tippe os, hvis man støder på mistænkelige fund af døde fugle

Stine Kjær-Andersen

Her valgte man i første omgang at undersøge for den frygtede fugleinfluenza. Nu er svarene fra prøvetagningen kommet tilbage, og resultaterne viser, at årsagen ikke var fugleinfluenza, oplyser Fødevarestyrelsen til TV 2 Lorry.

 - Det hjælper os i vores arbejde med at følge udviklingen. Man må meget gerne fortsætte med at tippe os, hvis man støder på mistænkelige fund af døde fugle, siger Stine Kjær-Andersen, dyrlæge i Fødevarestyrelsen, efter at flere borgere netop havde tippet styrelsen om de døde ænder.

DTU overtager sagen

De døde fugle er nu overdraget til DTU, som har mulighed for at foretage en bredere undersøgelse af fuglene via et såkaldt faldvildt program. 

Fundet af døde fugle i Damhussøen skete også for tre år siden, hvor man efter undersøgelser kunne konkludere, at de døde fugle var inficeret med en såkaldt blodikte.

En blodikte er en parasit, som lever i fuglenes blodkar, og som i sidste ende slår dem ihjel.

Dengang var opfordringen, at der ikke grund var til bekymring for mennesker, og det er den samme besked, Fødevarestyrelsen har til borgerne i forbindelse med de nylige fund.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik