Muslimsk Ungdom kalder afvisning af ekstrem imam for censur

Muslimsk Ungdom inviterede søndag den kontroversielle imam Kamal el-Mekki til at tale i Den Store Moské i København. Gruppen mener, at de udsættes for censur.

Censur. 

Det kalder organisationen Muslimsk Ungdom i Danmark den behandling den kontroversielle imam Kamal el-Mekki har fået af danskerne denne weekend, hvor han blev afvist at tale på professionshøjskolen Metropol fredag. 

quote De ønsker at se vores rækker ryste. At censurere vores oplæg, og se os bukke under.

Muslimsk Ungdom i Danmark

"De ønsker at se vores rækker ryste. At censurere vores oplæg, og se os bukke under. Vores ret er vores ret, og vores moskéer vil altid være åbne", skrev organisationen på Facebook, da man annoncerede, at imamen i stedet skulle tale ved et arrangement i Islamisk Trossamfunds moské på Dortheavej i København søndag. 

Professionshøjskolen Metropol begrundede afvisningen med, at man "ikke havde tillid til, at arrangementet levede op til skolens værdier". 

Ifølge Berlingske var den kontroversielle imam, der tidligere er blevet afvist på skoler i både Sverige og Norge, i hopla i Den Store Moské søndag og talte i den "bedste stand-up stil", som de skriver.

Og der var fuldt hus. 

- Det er ikke bare en enkelt svipser

Folketingsmedlemmet, Lars Aslan Rasmussen, Soc, mener, at Islamisk Trossamfund har fejlet ved at inviterer Kamal el-Mekki. 

- Det Islamiske Trossamfund misbruger gang på gang de friheder, de har som trossamfund. Hvis det var en enkelt svipser, kunne man bære over med dem, men der kommer stort set kun imamer i Det Islamiske Trossamfund, som går ind for at henrette homoseksuelle, utro kvinder og jøder. Det hænger jo ikke sammen med, at de i samtidig nyder godt af de økonomiske fordele, der er ved at være et trossamfund i Danmark, siger han til Berlingske. 

quote Hvis det var en enkelt svipser, kunne man bære over med dem, men der kommer stort set kun imamer i Det Islamiske Trossamfund, som går ind for at henrette homoseksuelle, utro kvinder og jøder. 

Folketingsmedlem, Lars Aslan Rasmussen, Soc

I en pressemeddelelse langer Muslimsk Ungdom ud efter personer som Lars Aslan Rasmussen.

"Det er ikke i orden, at politikere lægger et politisk pres på vores uddannelsesinstitutioner, og det er ikke i orden at skubbe islamisk viden fra de selvsamme steder, viden bør og skal florere. Vi opfordrer til, at man genovervejer, hvilket budskab man sender til den muslimske ungdom i Danmark", skriver gruppen. 

Kamal el-Mekki er to gange i 2015 blevet stoppet i at holde foredrag på skoler i Sverige og Norge.

Begrundelsen var, at hans 'ikke-demokratiske udtalelser', der var både nedværdigende over for kvinder, homoseksuelle og frafaldne muslimer, ikke hørte til på skolen. 

På diverse Youtube-videoer taler Kamal el-Mekki om blandt andet at dræbe frafaldne muslimer. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik