Mums: Tarteletfestival kommer til København

Tarteletten hyldes til Københavns nye festival i september.

Elsker du også de små butterdejsforme med høns i asgarges eller skinke og stuvede ærter og gulerødder?

Så kan du godt begynde at glæde dig. København får nemlig sin egen tarteletfestival.

Her skal der selvklart spises kilovis af tarletter, som skylles ned med øl - og undervejs vil arrangørerne underholde med livemusik, tarteletmesterskab og lotterier. 

- Vores mål er at skabe en hyggelig og folkelig festival. Overskriften er "borde-bænke-fest" med masser af god dansk mad og fællessang, lyder det fra Mesut Dursun, der er en af arrangørerne bag festivallen. 

Og tarteletterne skal skylles ned med masser af øl. I samarbejde med Carlsberg vil festivallen servere forskellige danskproducerede øl. 

Mesterskab

I løbet af den festlige dag skal Københavns-mesteren i tarteletspisning også findes. Mesut Dursun regner med at det bliver en konkurrence, hvor detagerne på tid skal spise en vis mængde tarteletter. 

- Og fadet skal være helt tømt, lyder det fra ham. 

Selv elsker han tarteletter, men må indrømme at han ikke er en værdig kandidat til at stille op, da han maksimalt kan klemme seks-syv store tarteletter ned. 

Elsker dansk mad

Mesut Dursuns forældre er fra Tyrkiet, men han har altid sat lige så meget pris på dansk mad som tyrkisk. 

- Da jeg var barn elskede jeg at besøge mine danske venner, hvor der blev serveret tarteletter, karbonader, dansk bøf med bløde løg, kogte kartofler og brun sovs, fortæller han. 

Derfor var det ikke svært at bestemme sig for lige netop en tarteletfestival og Mesut Dursun står allerede bag et lignende initiativ i Aarhus, hvor han er opvokset. 

'Københavns Tartelet- og Øl-festival' finder sted i Stødpudelageret i Carlberg Byen lørdag den 23.
september. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik