Modeuge: København er Skandinaviens førende modeby

Den københavnske modeuge tiltrækker norske og svenske brands. Vigtigt slag for dansk modeindustri, lyder det.

De nyeste trends inden for dansk design skal vises frem til verdenspressen, når Copenhagen Fashion Week lørdag skydes i gang.

De københavnske catwalks vil dog også byde på flere norske og svenske brands, hvilket ifølge modeugens direktør, Camilla Frank, er vigtigt for at markere København som en førende modeby.

- Det er en kæmpe bekræftelse af, at København har en værdi som modeby for andre end os selv, siger Camilla Frank.

Trækplaster 

Hun bakkes op af modeforsker Else Skjold, der er adjunkt i design og bæredygtighed på Designskolen Kolding.

- Der har længe været den klassiske kamp om, hvem der var bedst i Skandinavien. Det er et rigtig godt tegn for den københavnske modeuge, at den kan tiltrække prestigefyldte svenske brands, siger Else Skjold.

Et af de brands, der har bidt mærke i værdien af København som modeby, er det verdensomspændende, svenske mærke J. Lindeberg, der især er kendt for sine sportskollektioner.

Kreativ direktør Jens Werner står i spidsen for mærket og har besluttet kun at fremvise deres nye kollektion på den københavnske catwalk. 

- Det var mit hovedmål at fremvise Lindebergs nye kollektion i en anderledes setting og gøre det klart, at vi har udviklet os i en ny retning. Det kan vi bedst i København, forklarer Jens Werner.

Grøn modeuge 

Men vil København beholde titlen som Nordens førende modeby, så skal dansk design satse langt mere på bæredygtighed, lyder det fra Else Skjold.

- På den ene side sælger de danske brands rigtig godt, men på den anden side er der under radaren udbredt bekymring for, om man rykker stærkt nok i forhold til bæredygtighed, forklarer Else Skjold.

Derfor bør branchen i højere grad samarbejde om bæredygtige tendenser, så også de mindre ressourcestærke tøjmærker kan være med.

Ifølge Camilla Frank er bæredygtighed allerede en fast integreret del af den danske modeindustri. Den største udfordring er i stedet at få udbredt flere danske brands internationalt, lyder det.

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

"Det er både sundt og nærende for vores fælles forståelse af hinanden og vores kultur at få indblik i de andres sprog," siger sprogforsker Michael Ejstrup.

Forskningsprojekt søger dialekter: "Nordsjællandsk er en af de mest diverse ting indenfor sprog"

60_percent

playDigteren Peter Laugesen om klimaforandringerne: Det er trist at være magtesløs tilskuer

Bakken

playBakken får ny forlystelse - bliver den første af sin slags i Nordeuropa

Roskilde Festival Foto Maria Albrechtsen MortensenRitzau Scanpix

Kulturminister foreslår tilpasset støtteordning til festivaler

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere