Mistede arm på kanalrundfart: Vil sagsøge for millioner

En 10-årig pige mistede i sommer sin arm på en kanalrundfart. I dag blev rederiet Netto-Bådene idømt den maksimale bødestraf på 50.000 kroner.

En kanalrundfart i Københavns havn i sommer endte på tragisk vis, da en 10-årig pige mistede sin arm.

Det skete, da armen blev fastklemt mellem kajkant og bådens ræling.

Netto-Bådene er i dag idømt en bødestraf på 50.000 kroner for at have brudt loven om sikkerhed til søs, hvormed anklagemyndigheden fik medhold.

Det skriver Ekstra Bladet torsdag.

Netto-Bådenes direktør, Finn Olsen, bad om 14 dages betænkningstid med henblik på, om han vil anke dommen. Her vurderede dommeren, at rederiet handlede uagtsomt og dermed kan holdes skyldige i, at Freja Daugaard kom til skade.

Den 10-årige pige pådrog sig så store kvæstelser efter klemningsulykken, at læger senere måtte amputere hendes højre underarm.

Dommen får nu  Freja Daugaards forældre til at rejse et erstatningskrav på 'ikke under tre millioner kroner', siger bistandsadvokat Christiano Rossi i retten, skriver Ekstra Bladet.

- Vi har fremsendt en stævning med bilag og afventer lige nu et svarskrift fra rederiet, sagde bistandsadvokaten.

Bødestraffen på i alt 50.000 kroner er det maksimale beløb, det offentlige kan straffe virksomheder som Netto-Bådene for i denne situation.

Familien Daugaards erstatningskrav mod rederiet er en privatsag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik