Minister afviser tyveriplaget købmands højeste ønske

Justitsminister Søren Pape besøgte fredag dagligvarebutikken MENY i Valby, som i årevis har været plaget af systematiske tyverier.

Den tyveriplagede MENY-butik på Toftegårds Plads i Valby fik fredag besøg af landets justitsminister. 

Butikken er plaget af organiserede tyverier, og købmanden har flere gange i magtesløshed offentliggjort billeder af mistænkte tyveknægte fra butikkens overvågningskameraer på sin Facebook-side.

Søren Pape gik en tur rundt i butikken med købmanden for at se, hvilke udfordringer butikken har.

Købmand Brian Rosenstand mener, at indsatsen mod kriminelle netværk skal være flerstrenget. Politiet skal have flere ressourcer til efterforskning af kriminelle netværk, som går på rov i butikkerne, men øverst på købmandens ønkseliste står muligheden for at kunne offentliggøre billeder fra butikkens overvågning på for eksempel Facebook. 

 

Søren Pape medgiver, at det skal være nemmere for butikkerne at finde frem til tyveknægtene. Derfor bliver det også snart lovligt for erhvervsdrivende at dele materiale med hinanden i et internt it-system. Besøget i butikken overbeviste ham dog ikke om, at det skal være lovligt at offentliggøre overvågningsbilleder at mistænkte.

- Det kan nemlig være meget indgribende at blive hængt ud som lovovertræder i offentligheden, for eksempel på sociale medier eller andre steder på internettet. Derfor er det en god løsning, vi har fundet, så butikkerne kan dele billederne med hinanden, uden at man samtidig risikerer at hænge folk ud i offentligheden, siger Søren Pape til TV 2 Lorry.

 

Efter sommerferien vil regeringen komme med et udspil, der skal se på bekæmpelse af organiseret tyveri. Udspillet vil blandt andet se på hælervare, som bliver stjålet i en butik og solgt videre i en anden, bødestraf og hvordan myndighederne kan arbejde bedre sammen om at stoppe tyvebanderne. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Bertel2

Bertel Haarder takker af: Her er 9 nedslag i hans lange karriere

20200917-173607-L-1920x1277we

Her er de 12 sager: Advokatundersøgelse afslører Frank Jensens krænkelser

20191107-180758-5-1920x1280we

Partier kræver brev i fredningssag tilbagekaldt: "Retssikkerheden er på spil"

Lejlighed altaner

Det kan blive sværere at få en altan i København

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere