Michelle Obama gæster København: Giver foredrag i Royal Arena

Tidligere præsidentfrue Michelle Obama kommer til København. I april 2019 besøger hun Royal Arena for at tale om sin nye bog.

Royal Arena får prominent besøg, når Michelle Obama i den 9. april 2019 gæster den store arena i forbindelse med turnéen for hendes bog, Becoming: An Intimate Conversation with Michelle Obama.

Det oplyser festivalen Heartland, der arrangerer begivenheden som led i deres såkaldte talks.

- Michelle Obama har været på listen over drømme-personligheder på Heartland, siden vi startede festivalen.

- Vi er derfor taknemmelige over, at hun har valgt at gæste København som én af kun seks byer i Europa på hendes tour. Vi har indtil nu kun lavet ganske få talks uden for Egeskov Slot, så vi er ekstra stolte over at starte med så stort et navn, siger Ulrik Ørum-Petersen, direktør for Heartland i en pressemeddelelse.

Foruden København og Danmark besøger Obama Stockholm, Oslo, London, Paris og Amsterdam i hendes europæiske etape af bogturnéen.

I en pressemeddelelse fremgår det, at Michelle Obama vil fortælle om de erfaringer og begivenheder, der har formet hende fra barndommen på South Side i Chicago til hendes år som en leder, der skulle balancere kravene omkring moderskab og arbejde, til hendes år på den mest berømte adresse i verden.

Billetpriserne starter ved 300 kroner og topper ved 3.450 kroner for de dyreste pladser.

Michelle Obamas bog, Becoming, udkom den 13. november. Den toppede New York Times' bestsellerliste efter en uge på markedet. Bogen er på mindre end en måned solgt i mere end tre millioner eksemplarer. Den er oversat til 33 sprog.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik