Metro-hegn forsvinder: Der skal plantes skov på Rådhuspladsen

Et af Københavns grimmeste hegn forsvinder i løbet af få uger - og dermed skal der skabes en helt ny Rådhusplads - se de flotte luftfotos

Det har stået der i seks år. I seks lange år. Og i den periode har Københavns mest kendte plads, Rådshuspladsen, været delt i to. Men nu ryger det flere meter høje og grønne hegn, der har omkranset metrobyggepladsen på stedet.

Metroselskabet oplyser i dag i en pressemeddelelse, at hegnet i fløbet af nogle uger i første omgang skal erstattes af et trådhegn, og det skal så danne rammen om arbejdet med at indrette Rådhuspladsen og de sidste forberedelser, inden Cityringen åbner næste sommer.

quote Det bliver fantastisk

Overborgmester Frank Jensen

-Nedtagningen af de grønne hegn markerer, at vi nærmer os åbningen af Københavns nye metrolinje, som vil mindske trængslen og binde byen sammen på en helt ny og bæredygtig måde. Det er vi mange, der glæder os til. Rådhuspladsen er en af byens vigtigste og historiske pladser, og det bliver fantastisk, når hele pladsen åbnes igen til gavn og glæde for københavnerne og byens mange gæster”, siger Københavns Overborgmester, Frank Jensen.

Metroselskabet er i fuld gang med at give de mange byggepladser tilbage til københavnerne - og i takt med, at byggepladserne har brug for mindre plads, fjernes de grønne hegn og pladserne genskabes.  Og nu er turen altså kommet til Rådhuspladsen.

Byen får en skov

Og når det hele er færdigt, så ender københavnere og byens besøgende med en plads, der ser lidt anderledes ud, end man er vant til.  Dragespringvandet vender tilbage til pladsen, men fremover skal det stå midt inde på pladsen, og der hvor busholdepladsen i sin tid begfandt sig, skal der nu plantes 60 træer, som kommer til at udgøre en lille byskov.  Andre steder på pladsen skal der også plantes træer

-I forbindelse med byggeriet af Cityringen er det vigtigt for os, at vi får leveret byens pladser og parker tilbage i fineste stand. Vi ved, at mange glæder sig til at få deres byrum tilbage, og derfor er det altid glædeligt, når endnu et grønt hegn forsvinder. Rådhuspladsen vil i fremtiden både være en central og betydningsfuld plads og også en stor station på de nye metrolinjer", siger Rebekka Nymark, kundedirektør i Metroselskabet.

Rådhuspladsen bliver selvfølgelig også præget af den metrostation, der ligger under den. Der vil komme trapper og elevatorer, og hovednedgangen til stationen placeres ved udmundingen af Strøget. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik