Mere idræt skal hjælpe børn fra udsatte områder

Kommuner, frivillige og lokale sportsklubber kan og skal blive bedre til at arbejde tæt sammen.

Det er budskabet bag den konference, Red Barnet og Københavns Kommune i dag afholder.

Afsættet er indsatsen "Plads til Alle", som er et samarbejde mellem Red Barnet og 22 af landets kommuner.

Det går ud på, at man ved hjælp af fritidsaktiviteter skal hjælpe udsatte børn ind i et inkluderende fællesskab. På den måde håber man, at det med tiden vil blive nemmere for børnene at bryde den negative sociale arv.

- Når civilsamfund og myndigheder arbejder tæt sammen om udsatte børn, får vi skabt en rød tråd i hele barnets hverdag, der systematisk bringer barnet ind i fællesskabet. Men kommuner og frivillige organisationer kan blive endnu bedre til at udnytte hinandens særlige kompetencer, og det skal vi. Det skylder vi børnene, siger Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær i Red Barnet.

En god arbejdsfordeling

Ifølge Red Barnet har de foreløbige målinger på "Plads til Alle"-indsatsen vist sig at have en positiv effekt på børn i udsatte områders læring og trivsel.

Fordelene i samspillet mellem de forskellige aktører forklarer organisationen ved, at hver aktør har særlige kompetencer, de kan bidrage med.

For kommunernes tilfælde er det ofte dem, der har det bedste kendskab til børnene og kan få dem rekrutteret til indsatsen, ligesom det ofte er kommunerne der betaler for børnenes kontingenter i de lokale sportsforeninger.

Red Barnets opgave er at klæde de frivillige ordentligt på til opgaven og sikre en kvalitet i arbejdet. Red Barnets frivillige sørger så for i starten at hente og bringe de udsatte børn til og fra de forskellige sportstilbud, ligesom det også er dem der holder øje med, om de med tiden er ved at falde fra.

I nogle kommuner er DBU også involveret i "Plads til Alle", og her er det dem der står for at klæde de lokale fodboldklubber ordentligt på til at rumme de udsatte børn.

Behov for et endnu bedre samarbejde

Men selvom erfaringerne med "Plads til Alle" er positive, så er der stadig plads til forbedring.

Statistikker fra Red Barnet viser, at hvor det kun er 18 procent af etnisk danske børn der ikke går til fritidsaktiviteter, så ligger samme tal for børn i etniske minoritetsfamilier på 35 procent.

Københavns kultur- og fritidsborgmester, Niko Grünfeld, Alternativet, ser også potentiale i at styrke samarbejdet:

- Når man er sammen med andre om en fælles interesse, opstår et frirum, hvor sociale forskelle bliver ligegyldige, og der bliver plads til udvikling af nye kompetencer, kreativitet og øget selvværd. Over tid kan foreningslivet være med til at give de unge et alternatvt blik på dem selv og opbygge deres selvtillid, siger han.