Meget tæt løb i København: "Hver stemme tæller"

Det var meget få stemmer, der flyttede en borgmesterpost fra blå til rød/grøn blok ved kommunalvalget.

Efter fire år i stolen som kultur- og fritidsborgmester skal Dansk Folkepartis Carl Christian Ebbesen forlade posten. I stedet overtager Alternativets Niko Grünweld stolen.

Det betyder, at kun én af rådhusets syv borgmesterposter udfyldes af en borgerlig politiker de næste fire år. 

Men en gennemgang af mandatfordelingen viser, at det kun var 187 stemmer, der gjorde, at blå blok mistede en borgmesterpost. 

- Det er jo altid ærgerligt, når man taber, som jeg gjorde, og så tabe med så lidt. Så sidder man jo lige og overvejer, kunne man have gjort et eller andet for at flytte en ekstra stemme eller fem eller ti i valgkampen, siger Carl Christian Ebbesen til TV2 Lorry.

"Hver stemme tæller"

De 187 stemmer skal ses i forhold til, at cirka 305.500 har stemt i alt i København ved dette års kommunalvalg. 

- Det fortæller i hvert fald også noget om vælgerne, at man har meget stor indflydelse, og alle, der har lyst til at stemme, må ned og stemme, for hver eneste stemme tæller. 

Dansk Folkeparti er i Københavns Kommune gået tilbage med 2,4 procentpoint og overlader dermed posten til klassens nye dreng, Alternativet.

 
 
Foto: TV2 Lorry

Overblik: Sådan fordeles borgmesterposterne de næste fire år

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Bertel2

Bertel Haarder takker af: Her er 9 nedslag i hans lange karriere

20200917-173607-L-1920x1277we

Her er de 12 sager: Advokatundersøgelse afslører Frank Jensens krænkelser

20191107-180758-5-1920x1280we

Partier kræver brev i fredningssag tilbagekaldt: "Retssikkerheden er på spil"

Lejlighed altaner

Det kan blive sværere at få en altan i København

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere