Mand stukket med kniv på Nørrebro

En ung mand er blevet overfaldet med kniv på Nørrebro. Tilsyneladende var det et røveri, der mislykkedes.

En 27-årig mand er mandag eftermiddag blevet overfaldet på Sjællandsgade på Nørrebro i København.

Her blev han stukket med kniv flere steder på kroppen.

Offeret er dog uden for livsfare, oplyser central efterforskningsleder ved Københavns Politi Kenneth Jensen.

- Det er tilsyneladende et røveri, der er gået galt, siger han.

23-årig anholdt

Den formodede gerningsmand - en mand på 23 år - er anholdt og sigtet for røveriforsøg og kvalificeret vold.

Politiet rykkede ud til Stevnsgade, der er en sidegade til Sjællandsgade, kort før klokken 17. Det var herfra, der blev slået alarm.

På Stevnsgade fandt politiet offeret. Efterfølgende blev den formodede gerningsmand pågrebet.

- Den mistænkte er også kommet til skade, men er uden for livsfare. Han har fået en skade i hovedet - formentlig i forbindelse med et fald, da der opstod tumult mellem de to mænd, siger Kenneth Jensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik