Mand er fængslet for fyrværkeri i container

Politiet og et hold bomberyddere rykkede fredag aften ud til en container på Raffinaderivej på Amager.

Fundet af kemikalier og andre ting i containeren har givet mistanke om, at den cirka 35-årige mand, der er anholdt, havde planer om at fremstille ulovligt fyrværkeri i stort omfang.

- Han er blevet fængslet, siger den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi, Morten Smith, lørdag eftermiddag til Ritzau.

Han ønsker dog ikke at gå i detaljer om sagen.

Opdagelsen blev gjort fredag på Raffinaderivej, hvor der står mange containere.

- I en af dem har vi fundet alle de ingredienser, der skal til for at lave ulovligt fyrværkeri, sagde en anden efterforskningsleder, Gunnar Nørager, fredag aften til Ritzau.

- Vi har også fundet nogle kemikalier, som vi skal have analyseret.

- Jeg tror bare, at det var et spørgsmål om tid, før det var klar, sagde han.

Der er ingen oplysninger om hvad den fængslede mand har forklaret.

Sigtelsen er rejst efter en bestemmelse i straffeloven, som drejer sig om våben og eksplosivstoffer.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

20210424-101409-L-1920x1279we

playBeboere i Fredens Havn taber sag - skal fjerne både

Helsingør hærværk 1

playHærværk mod Helsingør Rådhus: ”Det er noget regulært svineri”

Beand Nørrebro

Igen: Nørrebro ramt af brande

politi demo

playPolitiet massivt til stede efter uro i København - en anholdt for stenkast

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere