Magasin på Kongens Nytorv evakueret

Politiet fandt ingen bombe i Magasin.

 Magasin på Kongens Nytorv i København er søndag blevet evakueret.

- Vi har et mistænkeligt forhold, som vi er ved at undersøge, sagde vagtchef fra Københavns Politi Michael Andersen til Ritzau. 

På Twitter oplyste Københavns Metro, at man ikke stoppede ved Kongens Nytorv under Magasin, mens politiets arbejde stod på. 

Her stod medarbejdere og henviste pendlere til andre transportmuligheder. 

Bombetrussel

Ekstra Bladet havde tilfældigt  en journalist i Magasin, mens alarmen gik. Her blev kunderne informeret om, at der var 'opstået en situation'.

Betjente på stedet oplyste, at Magasin har modtaget en bombetrussel.

Politiet afspærrede et større område, således at kunder ikke kunne gå ned ad sidegaderne langs bygningen. 

Fandt intet

Med bombehunde blev stormagasinet snuset efter i alle krogene.

Men kort før klokken 14.30 stod det klart for politiet, at det var tommer trusler.

- Vi fandt intet ud over det sædvanlige, siger vagthavende Michael Andersen til TV 2.

Derfor er Magasin atter åbent for søndagens shoppere, og metroen kører igen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik