Lungepatienter fra Rødovre sang KOL-kampagne i gang

Den kroniske lungesygdom KOL koster mange liv om året. Ny kampagne med start på Københavns Hovedbanegård, skal lære os at tage hånd om sygdommen.

Med KOL-koret fra Rødovre sang Sundhedsstyrelsen og Lungeforeningen mandag kampagnen "Pust liv i din hverdag" i gang.

Det skete på Københavns Hovedbanegård.

Den kroniske lungesygdom KOL er den 3. mest dræbende i Danmark. Den er medvirkende til op mod 5500 dødsfald om året.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har cirka 320.000 danskere KOL. Men cirka halvdelen ved et ikke.

Kampagnen skal lære os at gå til lægen, hvis vi oplever hoste, slim fra lungerne og åndenød i mere end to måneder.  Det kan nemlig være tegn på KOL. 

KOL skal behandles, så man kan bremse sygdommens udvikling. 

Og så skal man for alt verden blive ved med at røre sig:

- Det værste man man gøre er at sætte sig ned i sofaen, siger Lungeforeningens kommunikationschef, Birgitte Skøtt Lenstrup, til TV 2 Lorry. 

- Fysisk aktivitet gør, at man med en stærkere krop bedre kan udnytte den lungekapacitet, man har tilbage, siger hun.

Sang er et af midlerne til at holde gang i lungerne. Og mandag var det altså KOL-koret fra Rødovre der sang. Langt de fleste lider - måske ikke så overraskende - af KOL. Men i modsætning til mange andre, gør de noget ved det. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

sygeplejerske

playForlængelse af coronapas vækker glæde hos vaccineret sygeplejerske, men nervøsiteten nager stadig

artikelfoto01

playNu kan 85-årige Jenny give den gas: Fitnesscenter bliver ældrevenligt

Sundhedsmyndighedernes anden storskala-vaccinedag

Her er tre gode råd til at undgå kø til corona-vaccination

Adeas Care

Privathospital får påbud på grund af fejl og mangler

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere