Lukas Grahams bøn til fans: Tag jeres brugte tøj med til koncerten

Tirsdag, onsdag og torsdag aften spiller Lukas Graham i Royal Arena, og han opfordrer sine fans til at tage brugt tøj med til Røde Kors.

Når Lukas Graham fyrer op under Royal Arena i aften og de efterfølgende to aftener, vil der være opstillet containere fra Røde Kors, hvor koncertgængerne kan aflevere deres aflagte kluns.

På Facebook har Lukas Graham derfor opfordret alle sine fans til at tage tøj med, så det kan komme andre til gode.

”Det at vi samles så mange mennesker, betyder også at vi kan gøre en forskel sammen. Derfor har vi spurgt Røde Kors,​ om de ville stille 10 tøjcontainere til rådighed ved hovedindgangen til Royal Arena. Så hvis I står med en masse tøj, som I kan undvære, så er der helt sikkert nogen, der rigtig godt kan bruge det i stedet. Vi håber, at I der kan, vil hjælpe os.”, skrev den kendte musiker i sidste uge.

Hos Røde Kors blev Lukas Grahams initiativ mødt med overraskelse og glæde, og derfor var hjælpeorganisationen heller ikke sene til at tage imod opfordringen. 10 tøjcontainere er efterfølgende blevet sat op ved Royal Arena, og nu håber genbrugschef Tina Donnerborg på, at de vil blive fyldt med en masse tøj.

- Det er så super fint, og vi er meget glade for, at Lukas Graham har tænkt på os. Vi har før stillet tøjcontainere op under festivaler, men det er første gang at vi er med til at indsamle på denne måde, som det er tilfældet her, siger Tina Donnerborg til TV 2 Lorry.

Hun mener, at det sagtens kan være en måde at indsamle genbrugstøj på fremover.

- Vi mangler godt salgbart tøj i Røde Kors, og lige nu oplever vi faktisk, at der en stor bølge af folk, der har fokus på, at man ikke bare smider sit gamle tøj ud. Derfor er vi selvfølgelig altid klar på at støtte op om den her slags initiativer, lyder det fra genbrugschefen.

Lukas Graham-koncerterne tirsdag til torsdag er stort set udsolgt, men der er stadig få billetter til salg.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

tomme tog

Rejsende kan ikke få plads trods halvtomme tog - pladsbilletter bliver ikke brugt

lynetteholm

Nu skal eksperter udrede fakta om Lynetteholm-projekt for politikerne

david pedersen

Interesseorganisation for anbragte oplever hårdhændede metoder flere steder

Amager bakke er tegnet af arkitekten Bjarke Ingels.

Borgere i hovedstadsområdet får varme fra døde mink - har samme konsistens som feta

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere