Loyal To Familia kan blive forbudt

Det danske retssystem skal nu tage stilling til, om banden Loyal To Familia skal opløses ved lov.

Rigsadvokaten giver grønt lys for, at der kan føres sag ved de danske domstole, så banden Loyal To Familia kan blive forbudt. 

I august bad justitsminister Søren Pape Poulsen (K) Rigsadvokaten vurdere, om der ville være grundlag for at gøre banden ulovlig.

- Der har min vurdering været, at vi har et grundlag for at gå videre med en opløsningssag på nuværende tidspunkt, siger rigsadvokat Ole Hasselgaard ifølge DR.

Pape: Historisk beslutning

Rigsadvokaten har derfor efter aftale med Justitsministeriet bedt Københavns Politi forberede en retssag mod Loyal To Familia.

Papes anmodning til Rigsadvokaten kom i kølvandet på en sommer med mange skyderier især på Nørrebro i København.

Pape kalder i en pressemeddelelse beslutningen for historisk.

- Vi skal bruge de muligheder, vi har i grundloven til at forsvare os, når banderne udfordrer vores grundlæggende sikkerhed og tryghed. 

- Som samfund er vi stærkere end banderne, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at stoppe deres hærgen. Det er min forhåbning, at sagen vil føre til et forbud, som vil kunne udgøre endnu et værktøj i kampen mod banderne.

Fortilfælde har ikke ført til forbud

Det er ifølge Justitsministeriet forventningen, at efterforskningen af sagen kan være færdig i løbet af første halvår af 2018.

Det er ikke første gang, Rigsadvokaten har undersøgt muligheden for at køre retssag mod en gruppe for at få den opløst.

Tidligere er muligheden for at forbyde rockergrupperne Hells Angels og Bandidos blevet undersøgt. Også den muslimske bevægelse Hizb ut-Tahrir har været genstand for en undersøgelse.

Men alle gange har konklusionen lydt, at en eventuel retssag ikke ville føre til et forbud. Blandt andet fordi det ville være svært at bevise, at grupperne som foreninger udøvede kriminalitet.

Grundloven beskytter borgernes ret til at danne foreninger - men hvis de udøver vold, slår grundloven fast, at de kan opløses ved dom.

/ritzau/

Tidligere justitsministres forsøg på at forbyde bander:

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Men In Black, København den 27 februar 2021 demonstration mod nedlukning

Politi anholder otte til demonstration mod coronarestriktioner

20_percent

playÉn person anholdt ved demonstration i København

Hærværk overvågningsbilleder Kagefryd Helsingør 112 politi

Politi efterlyser gerningsmand bag politisk motiveret hærværk mod kagebutik

Efterlyst mand

23-årig mand anholdt og sigtet for voldtægt i Nordsjælland

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere