Lise Nørgaard passioneret FCK-fan

Med et oldebarn på kontrakt i FCK er der ingen tvivl - hjemme hos Lise Nørgaard råbes der F-C-K.

Lise Nørgaard er 98 år, født i Roskilde, og nok mest kendt som hovedforfatter på TV-serien Matador.

Hun er født længe inden, der var noget, der hed Brøndby IF eller FC København, der først kom til i 1964 og 1992.

Alligevel banker forfatterens hjerte for københavner-klubben FC København.

Det skriver Ud & Se.

- Mit oldebarn på 14 år er på kontrakt i FCK, så hjemme hos os råber vi 'F C K', og så er vi uvenner med dem fra Brøndby. I det hele taget elsker jeg at se fodbold, siger Lise Nørgaard til DSB-månedsbladet Ud & Se.

Lise Nørgaard fortæller, at hun sommetider på krydstogter har råbt så højt af skærmen, at hendes søster er blevet pinlig over hende.

- Vi har altid holdt med tyskerne i finalerne. Hvad er det nu, han hedder, ham den pragtfulde træner? Ham med den sorte pottefrisure? Joachim Löw! Ham er jeg forelsket i, siger Lise Nørgaard.

Udover Matador er Lise Nørgaard primært kendt for sine erindringer i 'Kun en pige' fra 1992.

Hun har arbejdet som journalist på blandt andet Politiken, Berlingske og Hjemmet, ligesom hun står bag flere bøger og tv-serier - senest Brødrene Mortensens Jul i 1998.

I 1994 blev hun slået til Ridder af Dannebrog, og hun har også vundet adskillige priser - blandt andet publicistprisen i 1982, De Gyldne Laurbær i 1993 og CEPOS-prisen i 2007.

I hendes fødeby, Roskilde, er en bronzestatue opført efter hende.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik