Levn fra Englandskrigene? Forsvaret har fjernet kanonkugle

Sprængstofeksperter rykkede ud til byggeplads, hvor en kanonkugle var blevet fundet under jorden.

Arbejdsdagen tog en lidt usædvanlig drejning på en københavnsk byggeplads, da en kanonkugle tirsdag formiddag blev fundet på pladsen.  

De første meldinger gik på, at kanonkuglen skulle sprænges, men det har alligevel ikke været nødvendigt, oplyser Københavns Politi ved 15-tiden til TV 2 Lorry.

- Det var ikke nødvendigt at bringe den til sprængning. Som jeg har fået det oplyst, har specialisterne fra Forsvaret boret hul i den og fået krudtet ud, siger vagtchef Henrik Svejstrup til TV 2 Lorry. 

Kanonkuglen, der er 15 centimeter i diameter, bliver nu kørt ud til en særlig afdeling under Forsvaret, hvor den skal opbevares. 

Ifølge politiet har kanonkuglen ligget under jorden på byggepladsen i rigtig mange år.

- Det er nok en, englænderne har skudt ind over København, siger vagtchefen.

Hvis kanonkuglen landede i København under Englandskrigene, har kuglen nu 'boet' i København i over 200 år.

Kanonkuglen blev fundet på en byggeplads ved Klubiensvej i Nordhavn i forbindelse med en udgravning til en kloak.

Anmeldelsen om kanonkuglen kom klokken 09.01. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik