Lennart fik genial idé: Nu får han en pris

Manden bag Tiger-kæden bliver hædret for sine helt særlige måltidsfællesskaber i Absalon Spisehus.

Når Det Danske Gastronomiske Akademi uddeler dette års hædersdiplomer, er finansmanden Lennart Laboschitz en af modtagerne. 

Lennart Laboschitz er manden bag Tiger-butikkerne, her grundlagde han sit imperium, solgte det og tjente en formue som han blandt andet brugte på at købe den nedlagte Absalon Kirke på Vesterbro i København. 

Kirken blev omdannet til Folkethus med blandt andet yoga, skak og  fællesspisning. Og det er netop for fællesspisningen Lennart Laboschitz får akademiets pris. 

- Årets diplomer illustrerer meget godt, at gastronomien har fine tider i Danmark. På den ene side oplever vi udvikling af klassiske produkter som bacon og dansk camembert, og på den anden side gøres der meget for fælleskaber omkring måltidet, udvikling og uddannelse og markedsføring af danske kvalitetsfødevarer. Det er den brede indsats, som for alvor forandrer det gastronomiske landskab, og derfor er vi meget glade for det brede felt af diplommodtagere i år, siger Claus Tingstrøm fra Det Danske Gastronomiske Akademis diplomudvalg. 

Ifølge akademiet ses denne forandring i netop Folkehuset Absalon, hvor det tydeligt er blevet demonstreret, hvor stor betydning, måltidet har for fællesskabet, og derfor er Lennart Laboschitz blandt årets diplommodtagere.

Med måltidet som et af de helt centrale omdrejningspunkter har Lennart Lajboschitz formået at berige tilværelsen for husets mange brugere, og derved i praksis demonstreret den store betydning, måltidet har for fællesskabet.

Det Danske Gastronomiske Akademi uddeler sine årlige hædersdiplomer lørdag den 8. april i Nyborg. 

De seks modtagere af Det Danske Gastronomiske Akademis hædersdiplomer er:

Uffe Nielsen, Formand for bestyrelsen for Kokkelandsholdet
Per Sørup, Hårbølle Mejeri
Povl Lønberg, Luna Markeds Rådgivning
Lennart Lajboschitz, Folkehuset Absalon
Allan Ømand Ungstrup og Mette Hoeing, Vilstrup Bacon
​De fire koryfæer Erwin Lauterbach, Jan Hurtigkarl, Søren Gericke og Hans Beck Thomsen.

  

 

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik