Lejerbo om vandramte boliger: Vi står ved, hvad vi har gjort

Beboere i boligforeningen kæmper med talrige vandskader, men boligselskabet afviser at have sovet i timen.

- Spørgsmålet er, om vi har udvist rettidig omhu, eller om vi ikke har. Beboerklagenævnet har 12. oktober afgjort, at vi har gjort det, vi skulle.  

Steffen Boel Jørgensen, der er forretningsfører i Lejerbo, mener ikke, at boligselskabet har sovet i timen i en sag om en amagerkansk boligforening, der gennem lang tid har kæmpet med mange vandskader. 

quote  Der har været problemer med vandrørene i alle de år, jeg har været forretningsfører derude. Det er 10 år.

Steffen Boel Jørgensen,  Lejerbo

Ægteparret Marianne og Freddie Bøgkjær, der bor i et rækkehus på Toskiftevej, har fx været ramt af fire vandskader på to på. En anden beboer i boligforeningen, Lene Schanni Larsen, har fem gange haft vandskader i hendes rækkehus - skader, der medførte skimmelsvamp.  

Problemet skyldes gamle vandrør, der ikke er kraftige nok til at håndtere trykket. Den vandbeholder, der forsyner hele rækken på fem huse med vand, står på Marianne og Freddies loft. Hvis vandrøret springer, vil ægteparret få omkring 500 liter vand 'lige ned i hovedet', som Marianne udtrykker det.  

Det er Lejerbo, som udlejer rækkehusene, og flere af beboerne i boligforeningen mener, at boligselskabet har forsømt deres vedligeholdespligt.

Steffen Boel Jørgensen fra Lejerbo kender godt til de dårlige rør, der forsyner rækkehusene med vand. 

Beboerne i boligforeningen må ty til spande og andre beholdere, fordi det drypper fra loftet. 
Beboerne i boligforeningen må ty til spande og andre beholdere, fordi det drypper fra loftet. 

- Der har været problemer med vandrørene i alle de år, jeg har været forretningsfører derude. Det er 10 år. Der er en svaghed derude, og der er også fugtskader. Alle har været klar over, at der er en permanent risiko for vandskader, siger han til TV 2 Lorry. 

quote Vi står ved, hvad vi har gjort, og vi synes ikke, at vi har andre valg.

Steffen Boel Jørgensen,  Lejerbo

Lejernes LO har igennem længere tid forsøgt at få Lejerbo til at handle på de mange vandskader, og forretningsføreren forstår godt, at beboerne er frustrerede. 

Han siger dog, at Lejerbo har handlet i alle beboernes interesse, når boligselskabet som hidtil har benyttet sig af 'lappeløsninger'. Det er nemlig lejerne selv, der skal betale, hvis der opstår ekstra uforudsete udgifter.

- Hvis vi havde lavet en blokvis renovering, så ville det have kostet 500.000 kroner per blok. Det havde været en voldsom større udgift for lejerne. Det er kernen i sagen, siger Steffen Boel Jørgensen til TV 2 Lorry og fortsætter:

- Vi står ved, hvad vi har gjort, og vi synes ikke, at vi har andre valg.

Lejerbo har ansøgt Landsbyggefonden om penge til at skiftet bebyggelsens vandrør ud og vil inden længe præsentere beboerne for en helhedsplan, lyder det. 

- Planen er, at der skal være et informationsmøde i november, og der skal lægge noget til afstemning i januar, siger Steffen Boel Jørgensen til TV 2 Lorry.

Adspurgt om, hvorfor Lejerbo ikke for længst har ansøgt om pengene, siger Steffen Boel Jørgensen således:

- Vi har forhandlet rigtig længe med Landsbyggefonden. Det er mange år siden, vi startede med forhandlingerne med fonden. Vi har ikke siddet på den flade. Vi har lavet en fornuftig plan, og vi går fortrøstningsfuld i Boligretten, hvis det kommer dertil. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik