Lastbilchauffør dræbt af bus

En lastbilchauffør blev ramt af en bus, efter at have parkeret på Lille Triangel i København.

En tragisk ulykke indtraf onsdag ved Lille Triangel på Østerbro i København. 

En lastbilchauffør blev ramt bagfra af en bus, kort efter at han var steget ud af den parkerede Hørkram-lastbil onsdag formiddag.

Manden blev dræbt på stedet, siger vagtchef ved Københavns Politi, Leif Hansen, til TV 2 Lorry.

- Det er en pissehamrende uheldig situation, som jeg ser det. Chaufføren skal af med varer og gør holdt i området omkring Øster Søgade og Øster Farimagsgade. I forbindelse med at han stiger ud - eller lige er steget ud - bliver han ramt af bussen fra DOT, siger Leif Hansen til TV 2 Lorry.

Han kan på nuværende tidspunkt ikke be- eller afkræfte, om lastbilen var lovligt parkeret på stedet. 

Det nærmeste familie er underrettet, ligesom Arbejdstilsynet er tilkaldt. 

Efter ulykken blev hele området spærret af, og derfor måtte bilister finde andre veje i nogle timer. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik