Langvarig fængsling i narkosag gjorde mand psykisk syg

56-årig har fået i alt cirka to millioner kroner efter uberettiget fængsling i narkosag i København.

Et langvarigt ophold bag tremmer har gjort en mand fra Amager så syg, at han er blevet skadet for livet.

Anklagemyndigheden har måttet betale 1,25 millioner kroner i erstatning for varigt mén og for tab af erhvervsevne, oplyser mandens advokat fredag.

Oveni er han blevet tilkendt 675.500 kroner for uberettiget varetægtsfængsling, og det samlede beløb med renter udgør godt to millioner kroner.

- Det er meget sjældent, at det godtgøres, at der en årsagsforbindelse mellem varetægtsfængsling og psykisk sygdom, siger advokat Andro Vrlic.

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som tidligere hed Arbejdsskadestyrelsen, der har taget stilling til den 56-årige mands helbred. Méngraden er sat til 35 procent, og tabet af erhvervsevne er på 75 procent.

Manden arbejdede i en kiosk, da han blev mistænkt og anholdt i en større narkosag om indsmugling af heroin fra Pakistan. Efter at have tilbragt cirka 20 måneder som varetægtsfængslet blev han imidlertid frifundet af Østre Landsret i julen 2013.

Anklageren havde påstået, at han havde hjulpet en tidligere professionel fodboldspiller med indsmuglingen. Det var der imidlertid ikke beviser for.

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Men In Black, København den 27 februar 2021 demonstration mod nedlukning

Politi anholder otte til demonstration mod coronarestriktioner

Hærværk overvågningsbilleder Kagefryd Helsingør 112 politi

Politi efterlyser gerningsmand bag politisk motiveret hærværk mod kagebutik

Efterlyst mand

23-årig mand anholdt og sigtet for voldtægt i Nordsjælland

Indsats ved Buresø

Stort samarbejde skal sikre nye brandbiler til Nordsjælland

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere