Lange ventelister til studieboliger i København

Tusindvis af studerende risikerer at stå uden tag over hovedet, når de næste uge får besked om, hvorvidt de er optaget på deres drømmestudie.

Ventelisten på studieboliger er lang - helt op til 2 år. Det oplyser CIU, der tildeler kollegier og ungdomsboliger til studerende i Københavnsområdet, til TV 2 Lorry.

CIU har cirka 5000 ungdoms- og kollegieboliger i Københavnsområdet, og ikke én bolig står i øjeblikket ledig.

I øjeblikket er der ventelister på ca. to år, hvis man vil bo inden for brokvartererne i København. Udenfor centrum er ventelister på et år.

Det seneste år er der ellers blevet bygget flere studieboliger, men dét skaber bare andre udfordringer for de studerende:

- Det letter presset en anelse. Vi kan godt mærke, at den stigning, der har været i søgningen, den bliver dæmpet lidt. Men vi kan også godt mærke, at der kommer mere pres på prisen, fordi mange af de nye er så dyre, siger Rasmus Okholm-Hansen, der er afdelingsleder i CIU.

Samtidig bliver det ikke billigere at leje i København, viser nye tal fra Lejebolig.dk. I årets første fem måneder steg den gennemsnitlige lejebolig i København således 15 pct. i forhold til sidste år.

Mange unge er kræsne og vil kun bo i indre by, hvilket skaber endnu større pres på boligerne.

Sascha Ravat og Victoria Davali er blandt dem, der foretrækker at bo der, hvor deres venner er. Du kan møde Sascha og Victoria i vores nyhedsindslag i afspilleren ovenfor.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik