Landsret forkaster krav til mand på tålt ophold

Libanesisk mand har været underlagt ugyldige krav fra Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet, siger landsret.

En libanesisk mand på tålt ophold har i godt tre år været udsat for urimelige indgreb i sin bevægelsesfrihed, har Østre Landsret konkluderet i en dom.

I 2013 forlangte Rigspolitiet, at han tre gange om ugen meldte sig i Center Sandholm. Og Udlændingestyrelsen bestemte, at han skulle opholde sig først i Sandholm og senere i andre udlændingecentre.

Disse afgørelser er dog ugyldige, hedder det i dommen, som Østre Landsret har afsagt for nylig. 

Derfor er han blevet frifundet i en straffesag, hvor han var tiltalt for at have overtrådt meldepligten 124 gange.

Tålt ophold er blandt andet beregnet for udlændinge, der er udvist for kriminalitet, og som ikke kan sendes ud af landet.

Udvist efter narkosag

Den nu 59-årige mand blev udvist i 2007 i forbindelse med en narkosag. Året før blev han desuden dømt for grove sexovergreb på børn. Imidlertid har det ikke været muligt at sende ham til Libanon, fordi han ifølge Flygtningenævnet risikerer forfølgelse.

Siden 2008 overholdt han myndighedernes påbud. Men frygt for to mænd i Sandholm fik ham i 2013 til at holde sig væk, fremgår det af dommen.

Imidlertid er kravene 2013 ude af proportioner i forhold til Menneskerettighedskonventionen, som sikrer mod urimelige indgreb i folks bevægelsesfrihed, mener landsretten.

Politiet vidste, hvor han var

I afgørelsen læner retten sig op ad to domme, som Højesteret har afsagt om personer på tålt ophold. Senest fastslog den øverste domstol i januar i år, at kravene til en narkodømt var i strid med konventionen.

Dommene er konkrete. I den nye afgørelse fra landsretten spiller det således en stor rolle, at den 59-årige libaneser ikke gik under jorden. Politiet har hele tiden vidst, hvor han opholdt sig - for eksempel ofte hos en mor i Aarhus. 

Netop risikoen for, at udlændingen vil skjule sig for politiet er et af de kriterier, som myndighederne skal se på, når de skal afgøre, om opholdspligten skal ophæves eller ej, fremgår det af et notat af 30. marts i år fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Notatet følger op på Højesterets dom fra januar.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Ambulance

Voldsom arbejdsulykke - mand faldt seks meter ned

klam fyr

Politiet efterlyser mand, der holdt kvinde fast - havde muligvis seksuelt motiv

Knivstikkeri ved Fields3

playMuligt knivstikkeri i Field's - her bliver 16-årig med kniv anholdt

Københavns Byret

74-årig kvinde idømt 12 år i usædvanlig drabssag

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere