Lærerne forhandler videre i København

Borgerrepræsentationen i København vedtog torsdag aften et forslag, der betyder, at der fortsat kan forhandles om en lokalaftale for folkeskolelærerne i København

Flere ugers intense forhandlinger har resulteret i, at Københavns Borgerrepræsentation har valgt at bakke om de forhandlinger, der kan udmunde i en lokalaftale for folkeskolelærerne i København.

Børne- og Ungdomsforvaltningen, Skolelederforeningen og Københavns Lærerforening startede allerede forhandlingerne før jul, og der gik ikke længe, før forvaltningen tilkendegav, at man er klar til at løsne på kravet til lærernes tilstedeværelse på skolen.

Nu fortsætter arbejdet med lokalaftalen, som skal gøre de københavnske skoler endnu bedre.

- Vi er optaget af, at den københavnske folkeskole er stærk, og at vi lykkes med skolereformen. Derfor er vi selvfølgelig også optaget, at lærerne på byens skoler har gode arbejdsbetingelser. Vi hører fra rigtig mange lærere, at det her med tilstedeværelsespligten fylder meget, og derfor vil vi gerne være med til at bløde den del op i en ny aftale med lærerne og skolelederne, siger Jonas Bjørn Jensen (Soc.dem.) i en pressemeddelelse.

Også Børne- og Ungdomsborgmester Pia Allerslev glæder sig over, at forhandlingerne kan fortsætte med hele Borgerrepræsentationen i ryggen.

- Jeg er helt enig med Socialdemokraterne; reglerne for lærernes tilstedeværelse på skolen er for ufleksible. Når jeg er rundt på skolerne er det et gennemgående ønske fra lærerne, at de har brug for mere fleksibilitet, for eksempel når de skal forberede deres undervisning, siger hun og fortsætter:

- Det ønske vil jeg gerne imødekomme, og derfor har Venstre også stemt ja til det forslag, vi har behandlet i Borgerrepræsentationen i aften. Samtidig er jeg meget tilfreds med, at vi holder fast i, at der skal indgås en samlet aftale for alle skoler, så alle medarbejdere fortsat er omfattet af de samme rammer og arbejdsvilkår.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik