Kvinde fra Storkøbenhavn blandt omkomne i togulykke

En 59-årig kvinde fra Storkøbenhavn er blandt de omkomne i togulykken på Storebæltsbroen.

En 59-årig kvinde fra Storkøbenhavn er blandt de otte omkomne i den tragiske togulykke på Storebæltsbroen den 2. januar 2019.

De øvrige dræbte er henholdsvis fra Fyn, Aarhus, Odense og Grønland.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Året var knap nok begyndt, før togulykken udspillede sig.

På lavbroen over Storebæltsbroen mellem Fyn og Sjælland blev et lyntog på vej til København klokken 07.35 onsdag mogen den 2. januar ramt af dele fra et godtog, som kørte i modsatte retning på broen.

Broen var på det tidspunkt lukket for bilister på grund af stormen Alfrida, men togkørsel var fortsat tilladt.

Otte personer omkom i ulykken, som også kvæstede 16 personer.
Otte personer omkom i ulykken, som også kvæstede 16 personer.
Foto: Tim K. Jensen - Ritzau Scanpix

Otte personer omkom i ulykken, som kvæstede yderligere 16 personer.

Siden har retsmedicinere arbejdet på at identificere alle omkomne efter ulykken.

Det arbejde er nu slut, og fredag formiddag har Fyns Politi udsendt en pressemeddelelse, hvor de gør rede for de omkomnes køn, alder og bopæl.

Heraf fremgår det, at en 59-årig kvinde fra Storkøbenhavn er blandt de omkomne. De pårørende er informeret.

Foruden den 59-årige kvinde, er der tale om syv personer, både yngre og ældre, fra alle landsdele.

FAKTA: Omkomne fra togulykke er identificeret

De omkomne er:

  • En 28-årig kvinde fra det østlige Fyn.
  • En 51-årig mand fra det nordlige Fyn.
  • En 30-årig mand fra Aarhus.
  • En 45-årig kvinde fra Odense.
  • En 60-årig kvinde fra Odense.
  • En 27-årig kvinde fra det centrale Fyn.
  • En 59-årig kvinde fra Storkøbenhavn.
  • En 30-årig mand fra Grønland.

Politiet oplyser, at ingen af de omkomne er i familie med hinanden og at pårørende til dem alle er underrettet.

 

Kilder: Fyns Politi


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik