Kunstnere udstiller skrald foran Operaen

Et hold unge studerende fra RUC udstiller skrald fra Københavns Havn. Målet er mere fokus på mængden.

Hvis du på et tidspunkt har mistet en cykel eller måske tabt en indkøbskurv ned i Københavns Havn, kan det være, at dit skrald er blevet til kunst.

For i dag udstiller fire studerende fra RUC fire montre på Ophelia Plads i København. Men det er ikke montrerne, der er kunstværket. Det er indholdet.

Den ene montre er fyldt med cykler fisket op fra Københavns Havn. 
Den ene montre er fyldt med cykler fisket op fra Københavns Havn. 

Montrerne er nemlig proppet med cykler, indkøbsvogne og andet skrald, som By & Havn fiskede op fra Københavns Havn under deres årlige forårsrengøring. Og nu er skraldet blevet til kunst.

- Vi sad og læste om problemer med skrald i havnene, og så kom der billeder op af de store mængder skrald, som By & Havn samlede op. Der var så meget, at det lignede et landskab. Det var på en måde meget æstetisk. Den oplevelse ville vi gerne give videre, siger Amalie Leth Andersen, en af de fire kunstnere fra RUC til TV 2 Lorry.

Under Overfladen løber fra d. 15. maj til d. 25. maj.
Under Overfladen løber fra d. 15. maj til d. 25. maj.

Ryd op

Kunstværket hedder Under Overfladen, og med det symbolske navn og rustne cykler med tydelige ar fra et langt liv på bunden af Københavns Havn opfordrer de fire kunstnere, der til dagligt læser performancedesign på Roskilde Universitetscenter, til at rydde op efter sig – også når det gælder cykler:

- Det er en venlig opfordring til at værne om der, hvor vi færdes. Og at man husker at tage sit affald med. Og så skal man altså ikke smide cykler og alt andet i, for det er ressourcekrævende, og tager flere uger at samle skraldet op igen. Vi håber, at folk tænker over mængden af skrald, når de ser kunstværket, siger Amalie Leth Andersen til TV 2 Lorry.

Havneskraldsudstillingen Under Overfladen kan ses på Ophelia Pladsen i København frem til d. 26. maj, og klokken 16:00 i dag kan du komme til åbningsreception, når Amalie Leth Andersen og de andre studerende inviterer til drinks og åbningstaler. 

 
 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik