Miljøkampen i København skal nu også slås på grønsværen.
Et flertal i Kultur- og Fritidsudvalget, undtagen LA og V, har nemlig besluttet at arbejde på, at kunstgræsbaner fremover bliver så bæredygtige som muligt.
- Vi står med en kæmpe udfordring i hele verden. Vi skal finde bæredygtig løsninger. Og det mener jeg, at vi skal gøre uanset, om det er store eller små løsninger, siger den nyslåede kultur- og fritidsborgmester, Niko Grünfeld (Å) til TV 2 Lorry.
'Hellere et naturprodukt i strømperne'
Udfordringen er, at det bliver ikke på banen. Det kommer ned i sko og strømper, så det kommer med hjem og bliver spredt.
I de fleste kunstgræsbaner bruger man gummigranulat mellem kunstgræsset. Gummigranulat betegnes som mikroplast, og stammer som regel fra aflagte bildæk.
- Udfordringen er, at det bliver ikke på banen. Det kommer ned i sko og strømper, så det kommer med hjem og bliver spredt. Det er ikke hensigtsmæssigt. Så hellere et naturprodukt i strømperne, siger Niko Grünfeld.
I slutningen af sidste år, før han tiltrådte som borgmester, besluttede udvalget i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden at anlægge en kunstgræsbane i Tingbjerg Idrætspark med fyld af kork i stedet for gummigranulat. Den forventes at være klar til ibrugtagning til sommer.
Er det dyrere?
- Selve korken er dyrere end gummigranulat. Derfor må man selvfølgelig have flere bundlinjer for øje, også den grønne, mener Niko Grünfeld.
25 nye baner på vej
Fordelen ved overhovedet at anlægge kunstgræsbaner er, at de kan benyttes året rundt. De næste 10 år skal der på grund af befolkningstilvæksten anlægges omkring 25 flere fodboldbaner i København, og ifølge Niko Grünfeld er det derfor helt afgørende, at banerne fremadrettet bliver mere miljøvenlige.
På de nye baner skal der bygges ’sluser’, så gummifyldet kommer af, inden man forlader banen, ligesom der etableres kanter, så fyldet ikke forsvinder ud i naturen.
I planerne indgår det også, at der bliver skiftet fra halogen til fokuseret lys, så der er mindre lysforurening.
Om der kommer flere kunstgræsbaner med kork, eller om man finder et helt andet materiale, kan borgmesteren ikke svare på.
Miljøstyrelsen: Minimal risiko
Ifølge Miljøstyrelsen er der generelt ikke miljøproblemer med gummigranulat fra kunstgræsbaner.
- Generelt vurderer vi, at hvis man sikrer sig en fornuftig opbygning af kunstgræsbanen, så er risikoen for udledning af miljøskadelige stoffer minimal. Det, man skal være opmærksom på, er, at vi ikke får en spredning af gummigranulatet, når det kommer med hjem under sko, siger Anne Nielsen, civilingeniør i Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen arbejder lige nu på en vejledning til, hvordan kunstgræsbanerne bør anlægges.
- Kunstgræsbanerne har eksisteret de sidste 10-15 år. Ved de første, man har anlagt, har man ikke været så opmærksom på, hvordan man skulle anlægge dem. Derfor har der været nogle sager, hvor der har været diskussion om, hvorvidt der kunne være problemer med udledning af miljøproblematiske stoffer fra banerne, siger Anne Nielsen.
Hun kan ikke udtale sig om fordele og ulemper ved i stedet at bruge kork til kunstgræsbanerne.
