Kronprinsesse Mary indvier konference om beredskab

Kronprinsesse Mary indviede i dag den første fælles europæiske konference om beredskab.

Man kan se på Elvira, at hun er nervøs over mødet med Kronprinsesse Mary. Forsigtigt overrækker hun en buket blomster mens fotograferne knipser løs.

For tre år siden var Elvira ved at miste livet, da hun fik et stykke æble galt i halsen, og  det er kun takket være et vågent beredskab, at hun er i live i dag.

- Hun er et bevis på, at beredskabet er et nødvendigt og livreddende system, sagde Kronprinsesse Mary fra talerstolen.

Også Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen var på plads i salen.

- Det er en stor fornøjelse at kunne tydeliggøre, at det kræver et system at redde liv, siger hun om konferencen.

"Det kræver et system at redde liv" lyder sloganet for konferencen, og det er det som europas klogeste hoveder på området skal formidle videre til de mange delegerede.

Det er nemlig ikke den enkelte falck-redder, der redder liv. Det er i samarbejdet mellem akutmodtagelsen, hospital og redderen, at den egentlige livredning finder sted.

Til konferencen kan deltagerne opleve nogle af de teknologiske fremskridt som beredskabet har taget de seneste år. Blandt andet kan de se "Lucas" som er en maskine, der kan give førstehjælp mens ambulancen brager mod nærmeste hospital. Og det en kæmpe fordel; For ved manuel hjertemassage falder kvaliteten i takt med at redderen bliver træt. "Lucas" kører nonstop, så længe det er nødvendigt.

Konferencen skal desuden hjælpe med at løse nogle af de udfordringer som beredskabet står overfor, og komme med bud på, hvordan man kan samarbejde bedre på tværs ad landegrænser.

Konferencen slutter onsdag.

 

 

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik