Kronprinsesse Mary giver stor homopris til Løkke ved uddeling

Kronprinsesse Mary var onsdag tilstede ved Danish Rainbow Awards, hvor hun uddelte LGBT-miljøets store ærespris.

Der var igen i år royal deltagelse ved Danish Rainbow Awards. 

Således uddelte kronprinsesse Mary årets æres-AXGIL. Den gik i år til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Danish Rainbow Awards er LGBT-miljøets store årlige prisuddelingsshow, hvor personer, virksomheder og organisationer, der har gjort en positiv forskel for LGBT-miljøet bliver hyldet.

Kronprinsesse Mary var glad for at kunne deltage ved aftenens arrangement i Cirkusbygningen, sagde hun til TV 2 Lorry.

- Det er en vigtig aften, der sætter fokus på de personer, organisationer og virksomheder, der er med ti lat skabe bedre livsvilkår for LGBT-personer her i Danmark. 

 

Lars Løkke Rasmussen sagde ved ankomsten til aftenens prisoverrækkelse:

- Jeg har glædet mig rigtig meget til at komme. Vi lever i et land præget af frisind, hvor mennesker skal have lov til at være den, de er. Man kan sætte alle mulige etikketer på folk, religiøst og seksuelt. Men først og fremmest er vi mennesker, og det, synes jeg, vi skal fejre, sagde statsministeren til TV 2 Lorry.

TV 2 Lorry var nomineret til medieprisen for serien "Regnbuen over København". 

Læs hele historien om "Regnbuen over København" her.

Du kan også se første afsnit af serien "Ulovlig kærlighed" her:

Igennem seks søndage vil vi invitere Jer med på en rejse gennem de sidste 100 års københavnske homohistorie. En serie om udstødelse og ødelagte liv - om store sorger og store sejre Første kapitel handler om den såkaldte Sædelighedsskandale, som skulle blive den første store offentlige debat om homoseksualitet herhjemme.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik