Krisecentre: Vi vil have lov til at hjælpe illegale kvinder

Asylafviste kvinder, der lever i skjul med deres børn, skal have hjælp, når de er i landet. Det mener krisecentrene, der i dag ikke må hjælpe dem.

Filipinske 'Maria' kom til Danmark som au pair-pige men blev gravid med en dansk mand. 

quote Vi bliver simpelthen nødt til at ændre i lovgivningen, så de her kvinder kan få en mulighed for at få hjælp

Lisbeth Jessen, Direktør, Danner

Da han begyndte at banke hende efter fødslen, søgte hun hjælp på et krisecenter i hovedstaden, hvor hun til skræk og rædsel fandt ud af, at hun ikke kunne få hjælp. 

Hun opholdt sig nemlig illegalt i Danmark, da hendes mand havde fået afslag på hendes opholdstilladelse, men uden at fortælle 'Maria' om det. 

Det kunne TV 2 Lorry fortælle tirsdag. 

Sagen er dog langt fra enestående, oplyser man ved organisationen Danner, der driver kricecentre for voldsramte kvinder rundt om i landet. 

Og som den danske lovgivning er i dag, må organisationen ikke hjælpe kvinderne, fordi de er ulovligt i landet. 

- Jeg synes, det er en fuldstændig forfærdelig situation, hun står i - og i virkeligheden er den jo også helt uløselig. Vi bliver simpelthen nødt til at ændre i lovgivningen, så de her kvinder kan få en mulighed for at få hjælp, siger Lisbeth Jessen, direktør i organisationen Danner, der hjælper voldsramte kvinder.

Hun kender ikke til den konkrete sag med 'Maria, men hun påpeger, at krisecentret ville være fuldt ud gearet til at hjælpe hende - hvis de altså blot måtte. 

-  I virkeligheden, så ligner Marias historie rigtig mange af de kvinders, der kommer her hos os. Det er langt fra ukendt for os, men vi har jo både kapacitet og den faglighed der skal til, for at kunne hjælpe hende godt videre, siger hun.

quote Som samfund er det en skamplet, at vi ikke har institutioner, der hjælper de kvinder, som er så udsatte

Ulrik Frost, Forkvinde, Selvskab For Ligestilling

Af frygt for både myndighederne og sin eksmand lever 'Maria' med parrets et-årige danske datter et hemmeligt sted i hovedstadsområdet. Forældremyndigheden er delt, og derfor er det kidnapning, hvis hun tager datteren med tilbage til Filippinerne. Hun er fanget midt i det hele.

- Det er jo en fuldstændig håbløs situation at være i. At man enten kan blive en forbryder ved at rejse afsted med sit eget barn, eller at man skal leve under jorden. Det må vi simpelthen som samfund kunne gøre meget bedre, siger Lisbeth Jessen.

Danmark overholder ikke Istanbulkonventionen

I Dansk Kvindesamfunds Krisecenter opfordrer man også til, at der ændres i lovgivningen, så man kan hjælpe de kvinder, der er kommet i klemme.

- Man skulle give krisecenteret lov til, at kvinden kan få ophold på krisecenteret indtil situationen er udredt med hendes mand og om deres datter. Måske kunne man hjælpe hende til at søge om opholdstilladelse igen, hvis man lærte mere om hendes fortid og kompetencer, siger Pia Strøh, der er centerleder ved Dansk Kvindesamfunds Krisecenter.

- Man er også nødt til fra samfundets side at stole på, at vi har den faglighed, der skal til, og at vi kender nok til lignende voldsepisoder og kan gennemskue, hvad der er det rigtige for kvindens fremtid, siger hun.

I de ligestillingsorganisationer, som TV 2 Lorry i dag har været kontakt med, er der også enighed om, at lovgivningen må ændres.

- Som samfund er det en skamplet, at vi ikke har institutioner, der hjælper de kvinder, som er så udsatte. Vi bliver nød til lovgivningsmæssigt at sige, at de personer, som i virkeligheden ikke har ret til at være her, alligevel skal have den menneskelige ret, at de kan få hjælp til at komme videre med deres liv, siger Ulrik Frost, forkvinde i Selvskab For Ligestilling.

- Vi kan jo ikke som samfund sende 'Maria' her ud af landet og lade barnet blive alene tilbage hos en voldelig mand. Vi er nødt til at tage et ansvar her og have nogle instanser, der kan tage over, siger Line Gessø Storm Hansen, Næstforkvinde i Kvinderådet. 

På krisecentrene mener man rent faktisk ikke, at Danmark overholder Istanbulkonventionen, som skal sikre voldsramte kvinder tryghed lige meget hvad - og derfor skal loven ændres.

- Man skal se at komme igang. Man skal se at komme igang med at sikre, at de her udsatte kvinder får en ordentlig retsstilling så længe de er i Danmark - også selvom deres asyl er blevet afvist, siger Lisbeth Jessen.

Flere end 18.000 personer lever illegalt i Danmark - langt størstedelen af dem befinder sig her i Hovedstadsområdet. I vores nye serie

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Børnehjem magtanvendelse

Magtanvendelser mod anbragte børn og unge bliver ikke indberettet

Silas

Drenge fra børnehjem oplevede vold og trusler fra de ansatte, så begyndte de at filme alt med mobiltelefon

6e3cce56-fb7c-4499-891a-79fda1d9d8ec

'Jeg forstår ikke, at sådan nogle som dig ikke bruger kørestol' - 35-årig med handicap overfuses på gaden

20210226-105352-L-1920x1277we

playOverborgmesterkandidat "fik kaffen galt i halsen", da hun så nyt nattelivs-udspil

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere