Kraftig brand i massageklinik: Beboere evakueret

Det gik hedt for sig, da et kælderlokale, der benyttes som massageklinik, i nat gik op i flammer.

Brandvæsenet måtte lidt i to i nat rykke ud til en kraftig brand i et kælderlokale på Oehlenschlægersgade på Vesterbro i København. Det skriver Ekstrabladet.  

Der lå tre personer og sov i lokalet, der benyttes som massageklinik, da branden brød ud. Heldigvis vågnede de ved røgen og ilden og kunne slippe uskadte ud.

Da brandvæsenet nåede frem var kælderen allerede helt omspændt af flammer, og beboerne i resten af ejendommen måtte kortvarigt evakueres. 

Efter slukningsarbejdet kunne de vende tilbage til lejlighederne med besked om at lufte ud.

Men branden var åbenbart ikke sådan at få kontrol med. Klokken halv fire i nat blussede den op igen, og brandvæsenet måtte endnu engang i arbejdstøjet. 

Brandteknikere skal nu undersøge, hvad der startede branden i massageklinikken. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik