Kovending: Ikonisk cykelpige reddet - måske

Det ellers dødsdømte gavlmaleri, Cyklende Pige, på Nørrebro, bliver nu forsøgt reddet af Københavns Kommune.

Siden 1993 har den fortravlede pige på cykel prydet husgavlen på andelsforeningen, AB Virkliheden, der ligger på hjørnet af Nørrebrogade og Ravnsborggade i København. 

Men muren bag er medtaget af tidens tand og derfor er en renovering nødvendig. 

- Lige nu er gavlen både nedslidt og lukker varme ud. Så det er en energioptimering, der skal laves. Det betyder jo så desværre, at kunstværket dækkes helt til, forklarede Michael Brinch, der er bestyrelsesmedlem i AB Virkliheden, til TV 2 Lorry tilbage i januar. 

Men nu er Københavns kulturborgmester gået ind i sagen.

På et netop overstået møde har Kultur- og Fritidsudvalget besluttet at undersøge mulighederne for at støtte en bevaring økonomisk. 

- Cykelpigen er et vartegn for København, som er ikonisk for byens cykelkultur. Derfor er jeg også glad for, at vi nu undersøger, hvordan vi kan hjælpe andelsforeningen med at sikre Cykelpigens fremtid, så tusindvis af københavnere også fremover kan have glæde af gavlmaleriet i dagligdagen, siger Københavns kultur- og fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde fra Alternativet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

 
 
Foto: Lorry

- Cykelpigen på Nørrebrogade er et pragteksempel på, at kunst og kultur ikke er noget, som er forbeholdt museumsgængerne. Den store opmærksomhed omkring gavlmaleriet viser, at kunsten har en berettigelse i det københavnske bybillede og kommer mange mennesker til glæde i dagligdagen. Det skal vi værne om, siger Franciska Rosenkilde.

Andelsforening har intet hørt

Dagens udmelding overrasker dog andelsboligforeningen. 

- Jeg har ikke hørt om det. Det sidste, der er sket, er, at Nationalmuseets konservator har været ude og undersøge om, man kan fjerne maleriet, og der er ikke kommet noget svar endnu, Michael Brinch, der er medlem af bestyrelsen til TV 2 Lorry. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik