Kongens Haves gæster raser: - Parken tilhører byen og folket

Kongens Have lukker for offentligheden på grundlovsdag, fordi en virksomhed har lejet den. Nu raser københavnerne, der bruger parken.

- Det er helt forfærdeligt. 

Sådan siger Peter Toft, da TV 2 Lorry møder ham i Kongens Have. 

Parken skal nemlig lukke grundlovsdag, fordi en privat virksomhed har lejet haven for 230.000 kroner. 

quote Parken er for folk, for folket. Og ikke kun for et selskab, der har penge til at booke det hele.

Peter Toft, parkgæst i Kongens Have

Hvis man vil ind i parken, koster det 300 kroner. 

- Parken er for folk, for folket. Og ikke kun for et selskab, der har penge til at booke det hele. Det skal være for alle mennesker, det her, siger Peter Toft. 

Ebbe Christensen bruger parken dagligt. Også han er ærgerlig over lukningen. 

- Vi kan ikke gå her i de perioder, de lukker den af jo. Vi går her næsten hver dag. Så det er irriterende, siger han. 

Enorm kritik får styrelse til at tænke sig om

Flere politikere fra både Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Alternativet stiller sig i kø for at fordømme udlejningen af parken. 

quote Vi vil lytte rigtig nøje efter i forhold til, om vi skal gøre det en anden gang

Slots- og Kulturstyrelsen, Jesper Hermansen

Det har fået Slots- og Kulturstyrelsen til at tænke sig om en ekstra gang, næste gang de udlejer haven. 

- Vi har lyttet rigtig meget til kritkken fra politisk hold og fra borgere, og vi vil lytte rigtig nøje efter i forhold til, om vi skal gøre det en anden gang, siger direktør i Slots- og Kulturstyrelsen, Jesper Hermansen. 

Virksomheden PB Action vil holde en aften i amorinernes tegn, hvor der vil være romantisk belysning og musik. Prisen for en aften i kærlighedens tegn er 300 kroner. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik