Konflikt kan blokere retssagen mod Peter Madsen

En truende storkonflikt kan få betydning for den drabstiltalte Peter Madsens retssag.

Retssagen mod raket- og ubådsbygger Peter Madsen, der er tiltalt for i august at have dræbt og mishandlet den svenske journalist Kim Wall, går i gang på torsdag i Københavns Byret, men kan ende med at få udsat sin afslutning.

quote En udsættelse af Peter Madsen-sagen og de mange andre sager, vi har, er den værste konsekvens, konflikten kan få.

Michael Villemoes Larsen, administrationschef

Det skyldes den storkonflikt, der, hvis den udløses, vil lamme store dele af den offentlige sektor. Det skriver avisen Danmark.

Københavns Byret, landets største, er sammen med Sø- Og Handelsretten udpeget af Djøf til at gå med i den strejke, der er varslet i april. Fire af Peter Madsen-sagens retsmøder, en tredjedel af de berammede, er placeret i den varslede konfliktperiode fra 4. april. 

Lige nu arbejder retten på at strikke en nødplan sammen, men erkender ifølge sin administrationschef, Michael Villemoes Larsen, at det kan ende med, at de retsmøder, der er berammet i april, udsættes.

- En udsættelse af Peter Madsen-sagen og de mange andre sager, vi har, er den værste konsekvens, konflikten kan få. Men det er en mulighed, og det kan blive langstrakt, for så får vi en kæmpepukkel af sager, vi skal finde tid til senere, siger Michael Villemoes Larsen til avisen Danmark. 

Der findes ifølge Villemoes Larsen nogle gamle aftaler om friholdelse af vitale funktioner i retten, men siden er der kommet en domstolsreform, så der er mange løse ender, retten er i gang med at få styr på. 

- Det normale vil være, at store sager, hvis afgørelse kan få betydning for tiltaltes velfærd, bliver undtaget. Det skal forstås på den måde, at hvis en tiltalt frikendes og skal løslades, er det et klart tab af velfærd, hvis det så først sker med ugers eller måneders forsinkelse. Spørgsmålet er, om Peter Madsen-sagen kommer ind under den kategori. Han har jo erkendt en del af tiltalen og står derfor ikke umiddelbart til løsladelse, men til en eller anden form for straf, siger Michael Villemoes Larsen.

Dommerne må ikke strejke, men det må og skal andre dele af personalet, der tager varer på en række andre retsfunktioner, som også omfatter afholdelsen og planlægningen af retsmøder. Det gælder ikke mindst dommerfuldmægtige og HK-ansatte.

- Selvfølgelig får vi det at mærke. De, der er tilbage, kan ikke i stor stil lave strejkeramt arbejde, det er jo en lovlig strejke, så der skal vægtige ting til, for at man gør det, siger administrationschefen.

Københavns Byret har ifølge sin hjemmeside ansat 40 dommere, fire retsassessorer, 17 dommerfuldmægtige og 160 kontorfunktionærer, service - og sikkerhedsmedarbejdere, vagtmestre, portnere, it-folk, elever og jobtrænere.

Retskredsen omfatter 400.000 indbyggere og har hver dag et væld af straffesager og civile sager. Alene i denne uge afvikles eller påbegyndes 180 straffesager og 77 civile sager. En konflikt, der delvis lammer retsmaskineriet, får således ikke kun konsekvenser i sagen mod Peter Madsen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik