Kommuner kæmper håbløs kamp mod udtrådt tyggegummi

Både København og Frederiksberg kæmper en håbløs kamp mod mængder af tyggegummi, som ligger på fortove og pladser. - Det er simpelthen for dyrt at fjerne, siger de.

Fem kroner stykket.

Det er prisen for at håndfjerne et stykke nedtrampet tyggegummi fra fortovet i Frederiksberg Kommune.

quote De udtrådte klatter kan være med til at give et indtryk af, at byen ikke er ordentlig ren.

Bianka Saarnak, centerchef i Byens Drift

Og med den mængde tyggegummi, der spyttes ud af mundene fra borgere i alle aldersgrupper, er det en uoverskuelig opgave både økonomisk og praktisk.

- Det er meget omkostningsfuldt. Og derfor er der nogle steder, hvor tyggegummi desværre kommer til at ligge, siger Susanne Viuf, der er kontorchef i kommunens afdeling for Vej, Park & Miljø. 

Sådan ser det ud foran Frederiksberg Gymnasium. Det koster fem kroner at fjerne bare et tyggegummi.
Sådan ser det ud foran Frederiksberg Gymnasium. Det koster fem kroner at fjerne bare et tyggegummi.
Foto: TV 2 Kosmopol

Frederiksberg Kommune har sammen med blandt andre Københavns Kommune nærmest givet fortabt overfor de mange tyggegummipletter på kommunale fortove, veje og pladser.

Selvom kommunerne kontinuerligt forsøger at holde byen ren, er tyggegummi-pletterne svære at komme til livs. Alligevel ærger de mange klatter også centerchef i Byens Drift, der er en del af Københavns Teknik- og Miljøforvaltning, Bianka Saarnak.

- Hvis man går en tur igennem det indre København, vil man hurtigt se, at der er en del udtrådte tyggegummiklatter på for eksempel Strøggaderne og Rådhuspladsen. Så det er selvfølgelig en udfordring for os, for klatterne kommer ikke med op – hverken med fejemaskiner, eller når man fejer ved håndkraft. Det er vi selvfølgelig rigtig trætte af, for de udtrådte klatter kan være med til at give et indtryk af, at byen ikke er ordentlig ren, siger hun til TV 2 Lorry.

Nyt firma vil problemet til livs: "10 gange billigere end kommunens løsning"

Men måske ligger løsningen lige for næsen af kommunerne. Hvert fald hvis man spørger Silas Storgaard, der er partner i firmaet Gum-Solutions.

quote Hvis man kommer dagligt i omkring en måneds tid, så ville vi nok være nogenlunde i bund. Det er vores erfaring, at det er så længe det cirka tager, før de er væk.

Susanne Viuf, kontorchef i kommunens afdeling for Vej, Park & Miljø

- Vi kan fjerne tyggegummi på tre til seks sekunder per styk. Desuden opløses det 100 procent neutralt, og vores maskiner kører på el, så der er overhovedet ikke nogle støjgener, siger Silas Storgaard til TV 2 Lorry.

Med Gum-Solutions maskine opløses tyggegummiet i en varm damp på få sekunder, hvorefter resterne nemt kan fejes væk. Ifølge firmaets egen beregning er der masser af penge at spare for kommunerne, hvis de for alvor vil problemerne med tyggegummi på gaden til livs. 

- Hvis de køber maskinen og bruger deres egen arbejdskraft, kan de få det fjernet til omkring 50 øre per stykke tyggegummi, siger Silas Storgaard.

Sammen med hans partner har firmaet forsøgt sig med et prøveområde på Copenhagen Business School, hvor de begge studerer. Her blev et areal på 150 kvadratmeter fliser rømmet for tyggegummi på i alt 18 timer.

Kommune: Det tager en måned at fjerne ét tyggegummi

Både pris og tid står umiddelbart i skærende kontrast til Frederiksberg Kommunes behandling af de genstridige og klistrede pletter, som koster fem kroner stykket at fjerne, hvis det bliver gjort med håndkraft.

Derfor bruger kommunen fejemaskiner til at få bugt med tyggegummi. Ifølge Susanne Viuf har de størst succes med at fjerne tyggegummi, når de sætter hårde børster på deres fejemaskiner. 

Selvom kommunen tilsyneladende har fundet en løsning, bliver tyggegummi-pletterne ikke fjernet med det samme.

- Hvis der ikke blev smidt mere tyggegummi her (ved Frederiksberg Gymnasium, red.), tænker jeg, at det ville tage en måneds tid, før vi var af med det, siger hun til TV 2 Lorry og uddyber:

- Hvis man kommer dagligt i omkring en måneds tid, så ville vi nok være nogenlunde i bund. Det er vores erfaring, at det er så længe det cirka tager, før de er væk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik