Kom helt tæt på metrobyggeri på ny udsigtsplatform

Nu kan du følge metrobyggeriet i Sydhavnen helt tæt på.

I 2024 kan Sydhavnens beboere se frem til en ny metro, der kobles op på resten af metronettet.

Det kan føles som lang tid til - så derfor har Metroselskabet nu givet mulighed for at komme lidt tættere på byggeriet.

quote Fordelen er, at vi kan byde offentligheden velkommen og vise, hvad vi laver bag det grønne hegn. Og vi vil opfordre alle til at komme og kigge og være nysgerrige.

Asger Bergquist, byggeleder ved Mozarts Plads

Ved hjørnet mellem Mozarts Plads 2 og Borgmester Christiansens Gade har man opsat en udsigtsplatform, så man kan følge med i byggeriet på tæt hold.

Her vil du fremover kunne gå op via en trappe og kigge ud over byggeriet på pladsen.

- Fordelen er, at vi kan byde offentligheden velkommen og vise, hvad vi laver bag det grønne hegn. Og vi vil opfordre alle til at komme og kigge og være nysgerrige, siger Asger Bergquist, byggeleder ved Mozarts Plads.

Den 1. november blev det første spadestik til Sydhavnsmetroen taget - og nu er arbejdet for alvor i gang:

- Vi er i fuld gang med at lave pælene, så vi kan forberede til udgravningen af stationsboksene. Vi regner med at starte med at udgrave henover sommeren, siger han.

Torsdag blev det nye udsigtspunkt indviet med hjælp fra specialbørnehaven- og vuggestuen, Det Særlige Dagtilbud på Wagnersvej. 

Udsigtsplatformen vil have åbent i dagtimerne.

Man har tidligere haft udsigtsplatforme, så de nysgerrige kunne kigge på metrobyggeriet af Metrocityringen ved blandt andet Rådhuspladsen og Axel Møllers Have.

Den røde prik på kortet markerer, hvor udsigtspunktet kan opleves.
Den røde prik på kortet markerer, hvor udsigtspunktet kan opleves.
Foto: Metroselskabet

Der kommer i alt fem nye metrostationer i Sydhavn. Linjen slutter ved Ny Ellebjerg og stopper på Mozarts Plads, Sluseholmen, Enghave Brygge og Havnemolen. 

Metroen skal kobles på linje M4, og i 2024 kan man tage direkte fra Ny Ellebjerg til Nordhavn Station.

Her ses den kommende metrolinje til Sydhavn.
Her ses den kommende metrolinje til Sydhavn.
Foto: Metroselskabet

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik