Syrien, Frankrig, Mexico og Tadsjikistan - på Gerbrandskolen i København S går der børn fra hele verden i skolens modtagelsesklasser fra 5-7 årige og 7-9 årige.
En pige fra Polen smiler til veninden fra Marrokko, mens to drenge fra Indien og Kurdistan øver bøjningerne af de svære danske ord - som alle andre almindelige danske skolelever også skal igennem, men naturligt har meget nemmere ved.
Jeg tror, at det kan hjælpe med at give børnene en endnu bedre start på folkeskolen og dermed også et endnu bedre produkt i sidste ende, når de er er færdige.
Gerbrandskolen er en af 16 københavnske skoler med en såkaldt Modtagelsesklasse for tosprogede børn i alderen 5-16 år, men har kun klasser for de to mindste klassetrin, klasserne M-0 og M-I.
Modtagelsesklassens formål er at have fokus på de tosprogede elever og styrke deres danske sprog inden de kan komme over i en almindelig folkeskoleklasse. En indsats, der er enormt vigtig for børnene, men som har voldt Københavns Kommune mange problemer de seneste år.
Undersøgelser har vist, at tosprogede Københavnske børn ikke klarer sig godt nok. Så selvom man knokler på livet løs på Gerbrandskolen, glæder man sig over den nye politiske model, der i dag er blevet modtaget - modellen giver nemlig alle de københavnske modtagelsesklasser en endnu bedre mulighed for at hjælpe børnene.
- Det er en rigtig god politisk aftale, hvor man ser på det enkelt barn fremfor, at samme integrationsmodel passer på alle børn. Jeg tror, at det kan hjælpe med at give børnene en endnu bedre start på folkeskolen og dermed også et endnu bedre produkt i sidste ende, når de er er færdige, siger Jesper Larsen, der er skoleleder på Gerbrandskolen.
10 ud af 11 medlemmer i Københavns Kommunes Børne- og Ungeudvalg har stemt for modellen, som nu bare skal godkendes af resten af borgerreppræsentationen, hvilken den også forvenstes at blive. Modellens formål er at styrke indsatsen med flere ressourcer, så børnene hurtigere kan komme ud af modtagelsesklassen og over i en almindelig folkeskoleklasse.
De meldinger, vi har fået tilbage fra fra skoleledere og undervisere er, at man ser frem til at komme igang med det her.
- I første omgang bliver det gjort lettere for os på skolerne, da børnene allerede er visiteret inden, så vi ikke først skal til at bruge en masse ressourcer på det. Dermed ved vi, hvilket barn vi får, og hvilke behov de har - og hvilke styrker, som vi kan arbejde videre med, siger Jesper Larsen.
- De meldinger, vi har fået tilbage fra fra skoleledere og undervisere er, at man ser frem til at komme igang med det her. Så stort set politisk enighed og medarbejdere, der er klar til at gå igang med den nye model, det er rigtig rart, siger Børne- og ungdomsborgmester, Pia Allerslev, Venstre.
Som det ser ud nu kan børn gå i modtagerklasser i op til to år, men det skal også laves om. Ved at opgradere fra 12 til 14 elever pr. klasse får man ekstra penge til at køre med to lærere ad gangen, mens der også arbejdes på at få tilknyttet pædagogiske ressourcer oveni.
- Der er fokus på, at man skal hurtigere videre, og det betyder også, at vi skal hjælpe børnene med hurtigt at komme over i almindelige klasser. Jeg tænker, at det gør det meget bedre for det enkelte barn, når pengene følger børnene tættere. Modellen forstærker de udfordringer, som København har, siger Jesper Larsen.
