Københavnsk sædbank tilbyder mænd gratis analyse af sædkvalitet i december

I anledningen af en sædbanks åbning af ny filial i København kan mænd i alderen 18 til 35 år få foretaget en analyse af deres sædkvalitet helt gratis i december.

For mange mænd har for dårlig sædkvalitet.

Og for få er klar over, at deres sædkvalitet ikke er god nok.

I et forsøg på at sætte fokus på problematikken (og samtidig score sig lidt presseomtale) tilbyder sædbanken SellmerDiers nu, at alle mænd i alderen 18 til 35 år i hele december måned kan få foretaget en gratis test af sædkvaliteten.

Det sker i forbindelse med åbningen af sædbankens anden klinik i København.

- Vi får mange unge og raske mænd til undersøgelse i sædbanken, men størstedelen sorteres desværre fra på grund af en dårlig sædkvalitet, siger sædbankens genetiker og læge, Anne-Bine Skytte.

- Alle er velkommne, og ingen forpligter sig til at blive sæddonor. Vi ønsker blot at sætte fokus på mænds sædkvalitet, slutter Anne-Bine Skytte.

Sammen med sædanalysen har de interesserede mænd også mulighed for at rådgivning til forbedring af sædkvaliteten.

Den nye klinik, hvor man altså kan få testet sin sædkvalitet gratis i december, ligger på Ole Suhrs Gade nummer 19 i København K.

Sædbankens syv råd om sædkvalitet:

1. Stråling fra mobiltelefon i forlommen på bukser kan nedsætte sædkvaliteten

 

2. Sauna, jacuzzi, opvarmet bilsæde og andet, der øger temperaturen i testiklerne, kan medføre nedsat sædproduktion

 

3. Bærbar computer i skødet har negativ effekt på sædkvalitet

 

4. Sukkerholdige drikke, specielt sodavand og energidrikke, er vist at have negativ effekt på mandlig fertilitet

 

5. Hash forringer sædkvaliteten markant

 

6. Cigaretrygning er en kendt risikofaktor for nedsat fertilitet hos mænd

 

7. Valg af underbukser kan have betydning for sædkvaliteten: boksershorts er bedst

 

Kilde: Sellmer Diers Sædbank






_

_


Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

1813 Arkiv

play“Alt tyder på, at det bliver et stort julekaos med 1813 igen” - nu kræver politiker handling

Rotter

Ryddede forside på anerkendt magasin: Forskere fra KU bag banebrydende nyt om pattedyrs hjerner

RS-virus

”Situationen er kritisk”: Syge børn med RS-virus deler afdeling med for tidligt fødte

20151214-202629-3-4000x2670ma

Ny plan lægger op til at afskaffe lynhjemsendelse efter fødsler i Region H


København


Forsiden lige nu

Se flere