Københavnsk bro får kvindenavn

En gangbro over voldsøerne ved Amager Boulevard til Christianshavn får i dag navn efter den første danske kvindelige doktor i medicin.

Gangbroen over voldsøerne lige ved siden af Kollegiet Kvinderegensen får i dag nyt navn, og det skyldes især kollegiet. 

Kollegiet foreslog nemlig at give den tidligere unavngivne bro navn efter den første kvindelige danske doktor i medicin, Eli Møller, fordi der tidligere har været debat om, hvorvidt København har for få veje og broer opkaldt efter betydningsfulde kvinder.

Forslaget er blevet godkendt, og i eftermiddag præsenteres det nye navn, Eli Møller, til en åben reception ved broen, hvor tidligere beboere på Kollegiet Kvinderegensen vil holde taler. Navnegodkendelsen falder i god jord hos beboerne på kollegiet, fortæller Jacob Fischer Møller, medlem af Kvinderegensens selvstyre: 

- Selvom der har været mange betydningsfulde kvinder i historien, er det primært mænd, der har fået opkaldt navne og broer efter sig. Det er der et opgør med nu, og vi er glade for at Københavns Kommune har været så lydhør overfor vores forslag. Al kommunikation med dem har været uden problemer, siger han til TV 2 Lorry. 

Broen med det nye navn, Eli Møller, ligger her mellem Amager og Christianshavn.
Broen med det nye navn, Eli Møller, ligger her mellem Amager og Christianshavn.
Foto: Københavns Kommune

En pioner

Teknik- og Miljøudvalget fandt navnet passende til broen på grund af dens tætte beliggenhed til Kvinderegensen

Eline "Eli" Møller var læge og doktor i medicin. I 1906 blev hun Danmarkshistoriens første kvindelige dr.med. Eli Møller arbejdede på at få oprettet det første kvindekollegium i Danmark, og i 1929 startede hun en landsindsamling for at få oprettet Kvinderegensen på Amager Boulevard, som blev indviet i 1932.

Kvinderegensen er et kollegium i København ved volden omkring Christianshavn. Det startede i 1931, og i over 80 år har huset haft kollegieværelser til 58 studerende. I starten var det forbeholdt kvinder, men i dag er den ene halvdel mænd, og den anden halvdel kvinder.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Bagsværd rostadion

Dødsstød til prestigeprojekt? Kommuner trækker stikket til nyt rostadion

Lynetteholmen ny tegning af Lynetteholm, som man forestiller sig, at den øen vil se ud under anlægsfasen.

playEkspert: Lynetteholm stormflodssikrer ikke København

20190208-171140-2-1920x1281we

playKøbenhavnsk V-borgmester kalder regeringens sommerpakke et plaster for hovedstaden

Handicapparkering

Fra juli får du ekstra smæk for at holde her

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere