Københavnsk borgmester: Drop ghettolisten

Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell, mener, at man skal droppe den såkaldte 'ghettoliste'.

Man bør skrotte den såkaldte "ghettoliste", da det er for små forskelle, der afgør, om boligområderne lander på listen eller ej.

Det mener Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL).

- Ghettolisten er et meget dårligt styringsredskab for arbejdet med at genrejse de udsatte bydele, siger han i en pressemeddelelse.

25 boligområder i Danmark har så skæv beboersammensætning og så alvorlige udfordringer med integrationen, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har sat dem på listen over ghettoer.

Fire områder i København er røget af ghettolisten. Alligevel mener, teknik- og miljøborgmesteren, at listen skal sløjfes.

- Det er meget små ting, der afgør, om et boligområde optræder på listen eller ej. Vi skal sætte ind med massive og langsigtede investeringer i alle vores udsatte boligområder, siger Morten Kabell.

De 25 områder er fordelt på 15 kommuner og er generelt koncentreret i og omkring de større byer, oplyser ministeriet.

Det er seks færre end sidste gang, man lavede opgørelsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik