Københavns politikere: Vi kan godt tage imod flere flygtninge

Hovedstaden kan rumme flere flygtninge, end der er kommet, lyder det fra et flertal på Københavns Rådhus.

- Vi vil gerne være med til at tage imod flere flygtninge. Og vi er glade for borgmesterens udtalelse.

Sådan lyder det fra De Radikales gruppeformand Mette Annelie Rasmussen til TV 2 Lorry.

Udmeldingen kommer efter, at beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (Venstre) i Berlingske fortæller, at "vi godt kan tage flere".

- De sidste to år har antallet (af flygtninge, red.) ligget på omkring 150, og det har været uproblematisk, siger hun. 

Det er en udmelding, som den radikale gruppeformand er enig i.

Glædeligt med nye toner

Mette Annelie Rasmussen håber, at man nu sammen kan se på, om der kan tages imod flere flygtninge. 

- Vi synes, det er glædeligt, der er kommet nye toner i forhold til den måde, som Venstre har håndteret flygtningediskussionen. Og vi vil da gerne støtte op om borgmesteren, siger Mette Annelie Rasmussen.

På fem år er antallet af flygtninge i arbejde steget fra 19 til 27 procent i hovedstadsområdet, og Mette Annelie Rasmussen påpeger, at erhvervslivet har vist stort velvilje.

På Københavns Rådhus har man blandt andet med succes afholdt særlige jobkonferencer, hvor virksomheder og flygtninge har mødt hinanden. 

- København har vist sig som en åben og mangfoldig storby, præcis som vi havde regnet med, siger hun.

Soc.Dem.: Vi havde regnet med flere

Også Enhedslisten og Socialdemokratiet tilkendegiver, at Københavns Kommune sagtens kan tage imod flere flygtninge, og således er der faktisk et flertal i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, som er villige til det.

- Vi har jo aldrig fået dem, vi skulle have. Så det ville være mærkeligt, hvis vi ikke kunne tage imod flere, lyder det fra socialdemokraternes Susan Hedlund. 

Indtil slutningen af 2015 var Københavns Kommune en såkaldt nulkvote-kommune, der slap for at modtage flygtninge, fordi der var en høj andel af ikke-vestlige indvandrere i byen. 

Fra 2016 skulle København dog modtage 335 flygtninge, besluttede Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Københavns første 11 flygtninge blev hilst velkommen med flag på Ottiliavej tilbage i 2016.
Københavns første 11 flygtninge blev hilst velkommen med flag på Ottiliavej tilbage i 2016.
Foto: TV 2 Lorry

Velkomstcenter bør have plads

Nyankomne flygtninge placeres midlertidigt i et såkaldt Wellcome House i Valby, og ifølge Susan Hedlund bør der være plads til flere her. 

- Kapaciteten er der. Vi har faktisk overført budgetmidler tilbage, som vi havde fået til flygtninge, fordi der kom færre. Vi har også set, hvordan Venligboere og andre har stået klar med hjælp, og vi har oplevet, at virksomheder gerne vil have dem i praktik, siger hun.

Hos Enhedslisten tilføjer man, at det kan blive problematisk at finde plads andre steder i byen, når flygtningene efter et halvt år ikke længere skal bo i Valby - men skal finde en bolig. 

- Det kan være svært at klare sig for en integrationsydelse på omkring 5.900 kroner om måneden i København, hvor boligpriserne er høje. Der har været nogle udfordringer, men jeg er da enig i, at kommunen sagtens kan tage flere, siger Gyda Heding, Enhedslisten. 

Antallet af flygtninge i 2017

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

20201019-130444-2-1920x1280we

Overborgmester undskylder for Frank Jensens krænkelser

Emil

Over 19.000 bakker Emil op: Offentligt ansatte skal have navnebeskyttelse

20171126-113538-l-1000x672we.jpg

Borgmester går af – her er hans nye job

vote-helsignoer.jpg

Kommunalvalget i Helsingør bliver en gyser

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere