Københavns Museum får doneret interaktiv bymodel til 14,9 millioner

Københavns Museum får en model af byen i de nye lokaler på Stormgade 18. Bag donationen står A. P. Møller Fonden.

En omkring 24 kvadratmeter stor model af København kan nu blive virkelighed på Københavns Museum.

Den store fysiske model, der skalerer Indre By til og med søerne og Islands Brygge ned til forholdet 1:750, skal fungere som hovedattraktion i en stor installation om København.

Installationen rummer også en multimedieinstallation, som skal omgive og være med til at skabe en totaloplevelse af bymodellen.

Stor fondsdonation bag projektet

Projektet koster 14,9 millioner kroner, og onsdag vedtog Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune at takke ja til gaven fra fonden, som dækker hele beløbet. Indstillingen sendes nu til Borgerrepræsentationen, som også skal godkende.

 

Modeludsnit, støbeprøve af karré i skala 1:750.
Modeludsnit, støbeprøve af karré i skala 1:750.
Foto: Københavns Museum / JAC Studios

- Det er interessant og fedt, fordi vi har en helt vildt interessant bylinje, siger Christopher Røhl Andersen, der er medlem i Kultur- og Fritidsudvalget for Radikale Venstre, om gaven.

- Det kan give en endnu federe oplevelse, at man ikke bare kan se vores skyline i horisonten, men også kan se den oppefra, tilføjer han.

Ifølge Christopher Røhl Andersen skal kommunen forelægge politikerne potentielle gaver fra private eller fonde, hvorefter de tager stilling til, hvorvidt man vil tage imod gaven.

- Det er meget sjældent, vi siger nej til en gave til kommunen, medgiver han dog.

Museumschef glæder sig: "Vi trængte til en ny model"

På Københavns Museum glæder museumschef Louise Jacobsen sig over den kommende installation.

- At få en model af København betyder jo enormt meget. Hele det her projekt handler om at få en idé om, hvad København er.

- Håbet er, at der er noget i modellen for alle. For modeller fascinerer – sådan er det, fortæller Louise Jacobsen til TV 2 Lorry.

Eksempler på illustration af de 14 referencepunkter i København
Eksempler på illustration af de 14 referencepunkter i København
Foto: Københavns Museum / JAC Studios

Det har museet nemlig allerede erfaret.

Siden lukningen af museumslokalerne på Vesterbrogade, hvor Københavns Museum lå frem til 2015, har mange spurgt til den model af København, som tidligere stod på forpladsen  

- Det, som mange husker fra det gamle Københavns Museum, var den bymodel, som var foran huset. Modellen har ikke været fremme i mange år, siger Louise Jacobsen og tilføjer:

- Det er meget modellen, som folk forbinder med museet. Modellen var meget medtaget og meget statisk så vi trængte til en ny model, som var mere ’up to date’.

Og selvom det kun bliver Indre By, der kommer til at udgøre den fysiske model, så vil en lys- og lydinstallation omkring modellen vise de omkringliggende kvarterer, forklarer museumschefen.

- Tanken er, at når man står og kigger hen over modellen, så kan man i horisonten ane Frederiksberg Slot og tårnet fra Zoologisk Have i det fjerne, siger hun.

Skisteperspektiv fra entrégalleri.
Skisteperspektiv fra entrégalleri.
Foto: Københavns Museum / JAC Studios

København anno 2018 - til at starte med

Lige nu arbejder design- og arkitektstudiet JAC Studios på at udarbejde en slags modulløsning, som vil udgøre modellen.

På den måde vil byen, der i første omgang bliver København anno 2018, kunne fornyes, hvis der sker store ændringer.

- Refshaleøen ændrer sig jo løbende, og det samme med Nord- og Sydhavnen. Det er en måde fat kunne holde den så ’up to date’ som muligt hele tiden, siger Louise Jacobsen.

Samtidig vil der med tiden kunne lægges forskellige digitale lag på modellen, som kan forklare nærmere om hovedstadens historie.

- Havnen er for eksempel noget af det, som mange spørger ind til ’Hvor var den, hvorfor bygger man mere ud og så videre’. Det kunne også være et spørgsmål om, hvor man har udgravet metro henne, forklarer hun.

Planskitse af museumsrummet med installationen, skala 1:100@A3
Planskitse af museumsrummet med installationen, skala 1:100@A3
Foto: Københavns Museum / JAC Studios

Hele den færdige installation om København vil stå færdig, når museet åbner på Stormgade i nye lokaler til august.

JAC Studios står for koncept og udførelse af modellen. Det er samme arkitektfirma, der også står for resten af indretningen af det nye museum.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Færgekroen hejses ind i Tivoli

playHer bliver en ny udgave af Tivolis Færgekroen hejst ind

Grand Teatret

Københavnsk nichebio kåret blandt verdens smukkeste

genforening galvmaleri

Kulturorganisation vil lave gavlmaleri i København gratis - men mangler en husgavl

20_percent

playOplev i weekenden: Plant foråret frem

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere