Københavns Lufthavn hyrer advokat

Advokat skal tjekke, om kropsvisitationerne i lufthavnen sker efter bogen. Det sker efter anklager om chikane.

Københavns Lufthavn har valgt at hyre advokatfirmaet Bech-Bruun til at gå lufthavnens sikkerhedskontrol efter i sømmene og sikre, at passagerne ikke vil føle sig krænket af personalet.

Det sker i lyset af, at lufthavnen i sommerens løb er blevet kritiseret for at befamle passagerer, når de skal kropsvisiteres, fortæller Thomas Woldbye, administrerende direktør i Københavns Lufthavn.

- Når vi nu dobbelttjekker processerne omkring sikkerhedskontrollen med hjælp fra en ekstern advokat, sker det ganske udramatisk, fordi vi vil være sikre på, at vi varetager sikkerhedsopgaven på en måde, der ikke stiller spørgsmålstegn ved motiverne hos vores medarbejdere og ledere, siger Thomas Woldbye i en pressemeddelelse.

Siden rygterne om nærgående sikkerhedspersonale begyndte at køre i medierne, har Københavns Lufthavn overdraget anmeldelserne af personalet til politiet. Derudover blev indvielsen af nye scannere fremrykket, da det nye system kræver mindre kropskontakt.

Alligevel vælger lufthavnen også at søge ekstern hjælp for at en blåstempling udefra. Ifølge fællestillidsmand i Københavns Lufthavn, Peter Vium, skyldes det blandt andet, at lufthavnen vil beskytte deres medarbejdere.

- De seneste uger har været utrolig hårde for mine kolleger i sikkerhedskontrollen. Størstedelen af de rejsende er meget positive, men de mange kvikke bemærkninger betyder, at mine kolleger konstant bliver konfronteret med anklagerne om krænkelser, siger Peter Vium i pressemeddelelsen.

Advokatvirksomheden får til opgave at gennemgå lufthavnens procedurer og uddannelser for at vurdere, om medarbejderne griber arbejdet rigtig an. Derudover kommer advokaterne til at gennemgå de anmeldelser, som lufthavnen har modtaget.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

politi 112 politibil

Stort fald i kriminalitet begået af indvandrere i nordsjællandsk kommune

lynetteholm

Nu skal eksperter udrede fakta om Lynetteholm-projekt for politikerne

david pedersen

Interesseorganisation for anbragte oplever hårdhændede metoder flere steder

Amager bakke er tegnet af arkitekten Bjarke Ingels.

Borgere i hovedstadsområdet får varme fra døde mink - har samme konsistens som feta

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere