Københavns Kommune politianmelder Copenhagen Lions

Skøjte- og ishockeyklubben Copenhagen Lions bliver nu politianmeldt af Københavns Kommune efter en rapport fra Intern Revision.

Rod i økonomien, manglende aflevering af regnskab revideret af statsautoriseret revisor og uregelmæssigheder i moms, skat, kørselsafregning og erklæringer til kommunen.

En rapport fra Intern Revision i Københavns Kommune afslører en række kritiske forhold i foreningen Copenhagen Lions, som siden 2016 har drevet kommunens skøjtehal i Ørestad. 

Nu har Kultur- og Fritidsforvaltningen besluttet at de bil melde skøjte- og ishockeyklubben Copenhagen Lions til politiet. Kommunen opsiger samtidig klubbens aftale om at drive Ørestad skøjtehal fra første januar 2018.

Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) ser med stor alvor på sagen.

”Vi har fået dokumentation for en række forhold i Copenhagen Lions, der er af så alvorlig karakter, at min forvaltning vil melde foreningen til politiet og SKAT. Det er kommunen forpligtet til. Jeg kan desværre ikke komme nærmere ind på forholdene af hensyn til efterforskningen. Nu skal myndighederne have ro til at behandle sagen, og min opmærksomhed er rettet mod, at københavnerne har adgang til at skøjte, og at kommunens kontrolforanstaltninger fungerer, ” skriver Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF)  i en pressemeddelelse, hvor han også understreger at han ser med stor alvor på sagen.

Vi har været i kontakt med klubbens formand Mogens Christensen og næstformand Esben Sloth næstformand, men de vil først kommentere sagen, når de har hørt hvad politikerne har at sige og har læst rapporten. Vi arbejder på at få en udtalelelse fra klubben.

Copnhagen Lions får 4,6 millioner kroner om året til at drive Ørestad skøjtehal fra Københavns kommune. TV 2 Lorry har tidligere fortalt, at kommunen har fået en række klager over klubben og at den har været sat under skærpet tilsyn siden februar. 

Formand for Folkeoplysningsudvalget og medlem af Kultur- og Fritidsudvalget Rikke Lauritzen (Ehl.) ærgrer sig over sagen.

”Vi har et godt samarbejde med mange foreninger, og sådan skal det også være fremover. Der vil desværre være brodne kar indimellem, og det skal naturligvis have konsekvenser, hvis en forening ikke overholder lovgivningen. Men uanset denne sag skal vi fortsat have tillid til foreningslivet og de mange ildsjæle, der gør et stort stykke arbejde,” siger Rikke Lauritzen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik