Københavns Kommune: Affaldssortering - nej tak

Københavns Kommune vil genanvende mere - men uden københavnernes hjælp. Til gengæld bliver det mindst dobbelt så dyrt, viser beregning.

Overalt i regionen står skraldespandene på stribe udenfor hjemmene. Affaldssortering er en succes, og stadig flere kommuner i regionen bruger forskellige modeller for at øge genanvendelsen af husholdningsaffald.

Men ikke i København. Her har et flertal i Borgerrepræsentationen netop slået fast, at man ikke ønsker, at borgerne i Københavns Kommune skal sortere deres husholdningsaffald.

Det til trods for, at Københavns Kommune om blot to år vil genanvende i alt 45 procent af københavnernes skrald, mod højst 38 procent i dag, i følge kommunens ressource- og affaldsplan. Det skriver Politiken torsdag.

Årsagen til, at man ikke ønsker affaldssortering i København, er, at man i stedet fortsat satser på det højteknologiske affaldsanlæg Renescience, der er udvilket af Dong.

Grundlæggende sorterer anlægget husholdningsaffald ved hjælp af varmt vand og enzymer, således at plast og metal skilles fra det biodynamiske affald, for derefter at kunne genanvendes bedst muligt.

Problemet er, at anlægget først står færdigt i 2018 - og desuden kun kan behandle en tredjedel af kommunens husholdningsaffald, der udgør 50.000 tons om året.

Desuden viser et udviklingsprojekt ifølge Politiken, at 2018-målet ikke kan nås på nuværende tidspunkt, medmindre politikerne genovervejer affaldssortering i hjemmene.

At få københavnerne til at lave mere kildesortering vil angiveligt også være langt billigere end Renescience-modellen, viser de nyeste beregninger i følge Politiken.

Faktisk bliver behandlingen af et ton affald i det nye Renescience-anlæg mindst dobbelt så dyrt som hidtil antaget. 

Det betyder ligeledes en stigning på mellem 70 og 117 kroner per hustand per år i affaldsgebyr, som Københavns borgere skal betale.

Ikke desto mindre er Renescience den løsning, som Københavns Kommune har valgt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik