Københavns første cocktailbar fylder 15 år

K-bar er Københavns første cocktailbar og førende inden for stilen 'new traditionalism'. På lørdag fylder baren 15 år.

Gin Mare, honning, citron, appelsin, oliven, løg, rosmarin og et drys salt. 

Træder du ind på K-bar ved Gammel Strand i København og beder om ovenstående, får du serveret en Salad Martini. En klassisk cocktail med et twist. 

quote Man skal være nysgerrig. Hov – hvad sker der lige her? Og så skal man gøre noget ved det.

Kirsten Holm, ejer af K-bar

I 15 år har cocktailbaren, der har ejer Kirsten Holm i spidsen, været førende inden for at mixe cocktails på klassisk vis -tilsat inspiration fra tidens trends, beskrives det i en pressemeddelelse. 

Cocktailstilen kaldes 'New traditionalism', og her sætter man altså det grundige og oprindelige håndværk i højsædet, hvorefter man lige tilføjer dét ekstra. 

- Man skal være nysgerrig. Hov – hvad sker der lige her? Og så skal man gøre noget ved det, udtaler Kirsten Holm selv om den måde, hvorpå hun udvikler sine cocktails. 

Fra hotelbar til K-bar 

I 2002 åbnede K-bar som den første cocktailbar i København, der ikke var tilknyttet et hotel.  

Kirsten Holm, der den dag i dag har været bartender i over 30 år, var førhen ansat på Hotel Royal, verdens første designhotel, hvor alt fra selve bygningen til bestikket og møblerne var designet af Arne Jacobsen. 

Hun tog med sig, hvad hun havde lært fra hotelbranchens barkultur og etablerede K-bar med henblik på at lave internationale kvalitetsdrinks til et bredere publikum. 

Den dag i dag er K-bar nævnt i guiden World's Best Bars, og Kirsten Holm har blandt andet vundet både sølv og bronze i Danmarksmesterskaberne i cocktails. 

Der afholdesen en reception på K-bar på lørdag, hvor de 15 år rundes. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Livsstil

tivoli

Efter 10 års tørke: Michelin-stjerner vender tilbage til Tivoli

MVI_5243.00_15_09_24.Still001

playFiskeri i Københavns Havn er blevet et corona-hit

Vinterbadning(8)

playMallu er hoppet på iskold coronadille: Få de bedste fif

Kim(3)

Issejlere på tynd is i Nordsjælland

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere