Københavns bioposer tømmes for affald - og brændes af som plast

De nedbrydelige poser som københavnerne sorterer bioaffald i nedbrydes aldrig. For affaldsanlægget kan ikke skelne dem fra plastic og andet affald, skriver TV 2 Lorry.

I efteråret udrullede Københavns Kommune sit stort anlagte affaldsprojekt, der skal få københavnerne til at sortere kaffegrums, æggeskaller og andet bioaffald. Et centralt element i projektet er, at borgerne kan få tilsendt nedbrydelige poser lavet af majsstivelse helt gratis.

quote Selvfølgelig bliver det lidt molboagtigt.

Jens Peter Mortensen fra Danmarks Naturfredningsforening

Men stik imod hensigten bliver bioposerne hverken til naturgas eller gødning. For anlægget i Glostrup der skal håndtere affaldet, sorterer dem fra sammen med det almindelige plasticaffald. I stedet ender de på en almindelig forbrænding.

- Selvfølgelig bliver det lidt molboagtigt, når man pludselig kommer til at lave noget, der ikke er helt gennemtænkt. Borgerne blev faktisk lovet, at poserne skulle nedbrydes og være en del af det materiale, der skulle tilbage ud på markerne. Så der er nogle justeringer, der skal laves, siger Jens Peter Mortensen fra Danmarks Naturfredningsforening til TV 2 Lorry. 

Københavnerne har ellers i den grad taget bioaffaldssorteringen til sig. Fra 4.000 tons sidste år forventer kommunen i år at indsamle mellem 12.000 og 14.000 tons bioaffald, og selve indholdet af bioposerne ender altså fortsat med at blive udnyttet til biogas.

Selvom den succes i sig selv vækker glæde i Teknik- og Miljøforvaltningen, så erkender man, at afbrændingen af de nedbrydelige poser ikke var den oprindelige hensigt.

- Ej, det er ikke helt optimalt. Det er klart, vi drømmer om, at vi engang har et anlæg, hvor affaldet kan blive behandlet sammen med poserne, siger centerchef Lotte Stächer. 

Sådan ser en hel bunke bionedbrydeligt affald ud.
Sådan ser en hel bunke bionedbrydeligt affald ud.
Foto: TV 2 Kosmopol

Bioposerne gør stadig en forskel

Flere steder i Sverige sorterer man bioaffald i papirsposer, der ville kunne sorteres korrekt sammen med det biologiske affald og køres videre til endedestinationen, der er et biogasanlæg i Slagelse.

quote Ej, det er ikke helt optimalt.

Lotte Stächer, centerchef i KTeknik- og Miljøforvaltningen

Men da Københavns Kommune i 2015 testede både papirsposer og bioposerne blandt en gruppe københavnere, var der ingen tvivl om, hvad de foretrak.

- Resultatet var helt overvældende. 90 procent valgte bioposen. Den var lækrere at bruge, og den lækkede ikke så let, siger Lotte Stächer til TV 2 Lorry og forklarer, hvorfor det alligevel er en god idé fortsat at uddele de gratis bioposer til københavnerne frem for at aflevere affaldet i almindelige plasticposer: 

- Når poserne sorteres fra affaldet, bliver de revet i stykker, og hvis det er plasticposer, ville der komme plastic i gødningen, som vi kører ud på markerne, og det vil vi ikke have, siger Teknik- og miljøforvaltningens centerchef.

Få et nyt biogasanlæg

Fra Danmarks Naturfredningsforening lyder opfordringen til kommunen, at man hurtigst muligt får opført et nyt biogasanlæg tæt på København, hvor man kan vente med at sortere plastic fra bioaffaldet, efter det er omdannet til biogas.

For på den måde vil de nedbrydelige poser altså også blive udnyttet.

Teknik- og Miljøudvalget har allerede iværksat undersøgelser, der skal kortlægge mulighederne for at opføre sådan et anlæg. Og nedbrudte poser eller ej, ifølge Danmarks Naturfredningsforening er indsamlingen af bioaffaldet stadigvæk en rigtig god fidus for miljøet. 

- Det er meget væsentligt at holde fast i det. For det har været et ryk i verdensklasse. Så skal vi nok komme i mål med de sidste ting også. Det tror jeg da på, siger Jens Peter Mortensen.

I 2020 regner Københavns Kommune med at indsamle 20.000 tons bioaffald om året. Det vil give en CO2-reduktion svarende til det årlige varmeforbrug i 1.300-1.400 lejligheder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik