Københavner-sejleren Jonas Høgh til OL

For fjerde gang er københavnerdrengen Jonas Høgh-Christensen udtaget til De Olympiske Lege. Han sikrede sig sin OL-plads under denne uges EM i Barcelona.

Finnjollen skærer sig op mod vinden i overbevisende stil, når OL-sølvvinderen Jonas Høgh-Christensen sidder ved roret.

Den lette båd-type, der blev introduceret til ved De Olympiske Lege i 1952 i Helsingfors, er en af de mest populære bådtyper til sejlads herhjemme, og nok engang skal bådtypen sejle for dansk flag, når Jonas Høgh stævner ud til OL i Rio De Janeiro i år.

Pladsen blev endeligt sikret under denne uges Europamesterskaber i Finnjolle, der blev afviklet i Barcelona denne uge. Det skriver Dansk Sejlunion i en pressemeddelelse søndag.

Her blev det kun til en beskeden 11. plads, på trods af, at han på resultatlisten for sejlstævnet er noteret for både første og tredjeplads. Men efter placeringer mellem 25 og 35 i den tunge ende af klassementet, blev det samlede resultat altså en 11. plads.

- Det var svære sejladser med ustabile vindforhold. Jeg var lidt uheldig, synes jeg, og jeg begik også nogle fejl undervejs. Alligevel har jeg følelsen af, at med heldet på min side kunne jeg have vundet stævnet, siger Jonas Høgh-Christensen ifølge Dansk Sejlunion.

Men 11.-pladsen medførte en stor sidegevinst for sejleren. Nu har Høgh nemlig opbygget så komfortabelt et forspring i den danske udtagelsesserie, at han er sikret en plads til sommer OL i Rio De Janeiro.

- Jeg er lettet over, at jeg ikke behøver spekulere på udtagelsen mere. Fra nu af kan jeg fokusere 100 procent på OL-forberedelserne, og det kommer jeg til at gøre. Jeg har et tæt program frem mod OL, siger 34-årige Høgh, der nu rejser videre til Mallorca for at træne i to uger forud for det årlige Europa Cup-stævne i Palma.

- Jeg synes, jeg står meget godt. Jeg forbedrer mig hele tiden, og jeg har fået god fart i båden,” siger Høgh, der for få uger siden fik sit første topresultat siden sit comeback med en andenplads ved World Cup-stævnet i Miami.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik